Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Kasper Syhler: Vi ville gerne have den storslåede og mytiske fornemmelse med

Kasper Syhler er medejer af forlaget Så til hest, der har udgivet en lang række letlæste bøger. Senest har han i 2010 skrevet teksten til de to første bind i serien om Abekongen, bygget på en række kinesiske eventyr. Sune Elskær har illustreret. I interviewet fortæller Syhler om samarbejdet og om serien. Læs mere på Kaspersyhler.dk.

Forlaget Så Til Hest virker som et småt, men entusiastisk foretagende – kan du fortælle lidt om det?

Forlaget Så til Hest var noget vi oprettede i 2006, udfra idéen om at skabe en platform, hvor vi havde fuld kontrol over, hvad vi ville udgive, hvornår vi ville udgive osv. Vi havde alle oplevelser med at blive sat i venteposition af forlag, hvilket kan være en ret svær præmis, hvis man vil leve af at skrive eller tegne.
Oprindeligt var vi fem personer, der sad på tegnestue sammen på Frederiksberg, der slog hovederne sammen for at se, om det ville bære eller briste at blive forlæggere. Nu har vi eksisteret i 3 ½ år og har bevist over for os selv og omverdenen, at det faktisk kunne bære.

Abekongen har en lang forhistorie – kan du fortælle lidt om den?

Historierne om Abekongen går mange hundrede år tilbage. De er gamle kinesiske folkeeventyr, som er blevet mundtligt overdraget gennem generationer, indtil en fyr, der hed Wu Cheng’en, besluttede sig for at samle alle historierne i et værk, der kom til at hedde ”Rejsen mod Vest”.
Det er dateret tilbage til 1590’erne og er et kæmpe værk på over 1400 sider. Bogen er delt op i 100 kapitler og er en blanding af prosa og vers.
Grundlæggende handler “Rejsen mod Vest” om en munks rejse fra Kina til Indien, hvor han skal finde og hjembringe de hellige buddhistiske skriftruller. Man kan sige, at det er eventyret om, hvordan buddhismen kom til Kina.
Rejsen mod Vest er et vanvittigt eventyr , hvor realisme bliver blandet med magi og religion, men det, der gør, at historierne stadig holder og er interessante i dag, er, at den fysiske rejse fungerer som en metafor for munken, Abekongen og hans ledsageres mentale og følelsesmæssige udvikling. Man kan spejle sig i karaktererne, der hele tiden bliver sat på prøve og udfordret på deres moral og tro. Det er meget eksistentielt, men bestemt ikke kedeligt.

Både du og Sune Elskær er fra den generation, hvor vi så Abekongen-tegnefilmen, som nok har påvirket jeres serie. Har der været andre inspirationskilder?

Vi har begge set tegnefilmen, da den blev vist i firserne på DR. Hver i sær tror jeg, vi havde et romantisk forhold til den film. Den gjorde et stort indtryk. Jeg kan eksempelvis stadig genkalde mig den barnlige følelse af, hvor lækre de ferskener, Abekongen spiser, måtte være.
For et par år siden var jeg involveret i et andet projekt, som var relateret til Abekongen. I den anledning fik jeg mulighed for at gense tegnefilmen. Dét var stort.
Det var helt klart tegnefilmen, der fik Sune og mig til at snakke om at lave Abekongen bøger.
Vi har egentlig ladet os inspirerer meget af Wu Cheng’ens værk, men har lagt meget vægt på at give historierne en mere stram og vestlig dramaturgi. Vi har været meget bevidste om at sætte vores eget præg på historierne, samtidig med at vi vil være tro over for de oprindelige historier.

Abekongen er ikke den typiske helt – hvorfor tror du, han tiltaler os sådan?

Jeg tror, at man kan udleve nogle sider af sig selv gennem Abekongen, som ikke går i den virkelige verden. Han er jo ekstremt impulsiv og lystdrevet og samtid fræk og respektløs. Hvis man gik og opførte sig som Abekongen, ville der ret hurtigt nok ikke være nogen, der gad at være venner med én. På den anden side er der noget tiltalende ved sådan en karakter. Han er jo charmerende og modvægt til alt, hvad der hedder autoriteter.
Generelt tror jeg, at interessante karakterer i bøger og film skal have nogle træk, som er vi kan spejle os i, og nogle træk, vi ikke selv har og kan misunde.

Sune Elskær har illustreret bøgerne. Hvordan har det arbejde fungeret?

Vi har lavet Kloge Åge serien sammen tidligere, så vi har selvfølgelig oparbejdet nogle rutiner. Men helt konkret går vi meget praktisk til værks. Vi snakker først overordnet om historier, så laver vi research til teksten og en disposition over bogen. Så sætter vi os sammen og laver en masse løse skitser. Når vi har det på plads, går jeg i gang med at skrive første udkast og sætte bogen op med skitserne. Hvis vi føler, at bogen fungerer, går Sune i gang med at illustrere, og jeg arbejder med teksten og opsætningen.
Sune har storyboardet en del danske spillefilm, og jeg har arbejdet både med manuskripter til både film og computerspil. Det gør, at vi er meget bevidste om, at den visuelle del er en vigtig del af det at fortælle en historie. Bogens illustrationer skal ikke bare være flotte. De skal være en integreret del af historien.
Vi er begge med hele vejen, og bøgerne er i høj grad et samarbejde, som vi begge skal være glade for. Bøgerne går ikke i tryk, før vi begge er tilfredse med resultatet.
Det er en måde at arbejde på, som kan lade sig gøre i Så til Hest regi. Jeg kan dårligt forestille mig et så tæt forfatter illustrator samarbejde på mere konventionelt anlagt forlag.

Bøgerne er skrevet som letlæst – hvilke udfordringer har det stillet dig.

Det er begrænsningens kunst. Man skal sørge for at holde længden på sætningerne nede og ikke have for mange lange ord. Undgå omvendt ordstilling og alt sådan noget.
Men det handler jo også meget om at kondensere historierne, så man kan nå at folde dem ud og forløse dem på et begrænset antal sider. Det har været en ekstra udfordring med Abekongen, da der jo er et forlæg, som vi ville være tro mod, men jeg synes, det er lykkedes rigtig godt, og vi er meget tilfredse med resultatet.

Det virker, som om den næsten mytiske fortællestemme passer meget godt med formen – har du gjort dig nogle tanker om det?

Vi snakkede meget om at finde den rigtige stemme til at fortælle de her historier. Vi ville gerne have den storslåede og mytiske fornemmelse med. Det er jo trods alt et eventyr, og der må gerne være lidt luft under vingerne.

Som kontrast har vi så valgt at give Abekongen sin helt egen stemme, der er meget anderledes. Han er meget ligefrem og mere moderne i sin sprogbrug. Det fungerer ret godt.

Der er to bind på gaden indtil videre – hvad er udsigterne for serien?

Vi har fået støtte fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg til at udvikle fire bøger. Planen er at der kommer to mere senere i år. Om det bliver til efteråret eller vinter, er for tidligt at sige, men de kommer helt sikkert.

Hvad der sker på længere sigt, kan vi ikke sige så meget om endnu, men der er historier nok til at lave 50 bind, og lysten til at arbejde videre med Abekongen er rigtig stor.

Nu sidder du på den anden side af bogen – men hvad læste du selv som barn?

Så er det lige et smut ned af memory lane. Mine forældre havde en ret hæderlig samling af Tintin, Asterix og Lucky Luke albums. Dem læste jeg til hudløshed og supplerede op med Splint & Co og Vakse Viggo. Det blev også til noget Dennis Jürgensen og den slags. Og så røg der nogle Sværd og Trolddom bøger, men det var mest tegneserierne, jeg dyrkede.

Hvordan har de bøger påvirket dig i dag?

Det er svært at sige hvordan enkelte bøger har påvirket mig, men i bund og grund er jeg taknemmelig for, at jeg fandt noget, som fængede mig og gav mig lyst til at læse. Det er det, der har givet mig lyst til selv at være fortæller den dag i dag. Det er jeg meget bevidst om.

Målet med at skrive letlæsning er netop at give gode læseoplevelser, der motiverer til mere læsning. Jeg tror på, at glæden ved en god historie nedbryder de frustrationer, der kan være, når man er ved at lære at læse. Hvis historien fænger, så skal man nok sørge for at få slutningen med, og pludselig har man lært at læse.