John Flanagan: Bogen voksede og voksede
Interview for fortællingen.dk af Annie Christensen, maj 2010
Oversat af Maria Eriksen Britt
John Flanagan, født 1944, er en australsk prisbelønnet forfatter som i Danmark er kendt for den populære fantasyserie Skyggens lærling.
Besøg seriens hjemmeside her
Læs vores anmeldelser af serien
Hvad inspirerede dig til at skrive fantasy-serien “Skyggens Lærling”?
Bøgerne begyndte som en samling af korte historier, som jeg skrev til min søn Mike for at opfordre ham til at læse. Will var faktisk baseret på Mike. På fem måneder skrev jeg 20 korte historier, og så lagde jeg dem væk. Nogle år senere tænkte jeg, at de måske ville være et godt udgangspunkt for en bog. Bogen voksede og voksede. Indtil videre er det blevet til ni bind.
Forholdet mellem Halt og Will er meget specielt, og jeg holder meget af Halts karakter. Venlig men reserveret, mild men bestemt, mystisk men godhjertet. Han minder mig lidt om Aragon fra ”Ringenes Herre”. Hvordan fandt du på at gøre rangerne til omdrejningspunktet for historien?
Jeg har altid set den første bog som en slags klassisk westernfilm, hvilket er en af mine yndlingsgenrer.
Halt er en gammel revolvermand, som lærer den ubesindige unge mand de kundskaber, han har brug for, for at overleve. Faktisk kan jeg slet ikke se nogen lighed med Aragon.
Will og Horace starter med at være fjender, men deres forhold udvikler sig. Hvorfor valgte du at gøre Horace til en vigtig figur i bøgerne?
Venskab og loyalitet er to af de underliggende temaer i bøgerne. Jeg havde brug for, at Will havde en ven, der var hans modsætning – en stærk, trofast allieret, hvis evner var anderledes end Wills, men som fuldendte dem. Jeg kan godt lide kontrasten mellem Horaces logiske, lineære tænkning og Wills impulsive øjeblikke af genialitet.
De særlige rangerheste er meget vigtige for rangerne, og det gælder i særdeleshed Wills hest, Tug, som har sin helt egen personlighed og som også spiller en vigtig rolle i historien. Hvad fik dig til at vægte båndet mellem ranger og hest?
Jeg kan godt lide det mystiske ved rangerhestene. De gør rangerne ekstra interessante. Som du selv siger, så er de vigtige figurer i historien. Og så kan jeg godt lide, at man ikke rigtig ved, om Tug virkelig taler med Will, eller om hans ord bare er tanker i Wills eget hoved.
Bøgerne bliver markedsført som en fantasy-serie, men der er ikke meget magi i historien, og du gør ikke brug af den klassiske mørke skurk som gennemgående fjende i serien. I stedet introducerer du adskillige skurke og plots. Hvorfor det?
Jeg ønskede ikke at bruge magi. Det har andre gjort rigtig godt. Og jeg bryder mig ikke om skurke, som fortsætter fra en bog til en anden. Det virker altid lidt kunstigt, når en forfatter skal finde på en måde at lade skurken flygte fra retfærdigheden i slutningen af hver bog. Jeg vil hellere bare tage livet af dem. Eller, i Temujaiernes tilfælde, sende dem på flugt.
Historien udspiller sig i en middelalderlig verden med riddere og kampscener. Din måde at beskrive slag og kampteknik på er meget levende og detaljeret. Har du researchet meget i forbindelse med serien?
Jeg har læst om emnet i en menneskealder – fra jeg var omkring 12 år gammel. Emnet og perioden har altid fascineret mig, så jeg havde ikke behov for at lave speciel research. Det var allerede gjort.
Når man ser på kortet inden i bøgerne, som illustrerer Araluen og de omkringliggende lande, så ser det ud som om, det er baseret på europæisk geografi og historie. Hvorfor valgte du at basere din fantasyverden på Europa?
Fordi jeg i forvejen var bekendt med Europa. Men jeg gjorde det til en fantasyverden, fordi jeg ikke ville begrænses af virkelige begivenheder eller historie. F.eks. ville jeg gerne have, at rangerne drak kaffe. I den virkelige verden var det blevet nødt til at vente til det 18. århundrede.
Som dansker finder jeg det interessant, at skandierne minder lidt om vikingerne. Er der nogen forskel på vikingerne og skandierne, og hvorfor valgte du at have dem med i bøgerne?
Der er en stor forskel: Vikingerne gik ikke med hjelme med horn. Jeg elsker skandierne – de er sådan lidt store og bralrende og de giver rigtig mange grin. Jeg kunne godt lide ideen om at have en evigt kampklar flok af ukomplicerede, loyale og voldsomme mænd til at hjælpe Will og Horace. Skandierne virkede som det perfekte valg. Samtidig kan jeg godt lide, at de går fra at være fjender til at være trofaste allierede.
Hvornår kan vi forvente at se en film baseret på serien? Og hvilken skuespiller, synes du, ville gøre sig bedst som Will?
Paul Haggis forsøger stadig at finde penge til en film. Jeg håber, det lykkes inden for det næste år, og at produktionen går i gang. Jeg tror, at Will vil blive spillet af en, der er helt ukendt.
Hvem er dine ynglingsforfattere?
C.S. Forester. Ed McBain, Cecelia Holland, Michael Connelly.
Har du altid villet være forfatter? Og hvad er den største udfordring ved at være det?
Ja, det har jeg altid villet. Og jeg tror, den største udfordring er ikke at miste modet, når ens arbejde bliver afvist, men at blive ved med at prøve.
Seriekronologi
1. GORLANS RUINER • Skyggens lærling bind 1
2. DEN BRÆNDENDE BRO • Skyggens lærling bind 2
3. DET VINTERFROSNE LAND • Skyggens lærling bind 3
4. PAGTEN MED SKANDIERNE • Skyggens lærling bind 4
5. TROLDMANDEN I NORD • Skyggens lærling bind 5
6. BELEJRING AF MACINDAW • Skyggens lærling bind 6
7. LØSEPENGE • Skyggens lærling bind 7
8. CLONMELS KONGER • Skyggens lærling bind 8
9. HALT I LIVSFARE • Skyggens lærling bd. 9