Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Lise Bidstrup: Fantasy er, når mistroen er sat ud af spil.

Interview af Janus Andersen for fortællingen.dk, november 2007

Lise Bidstrup er født i 1976 og debuterede i 2005 med fantasyromanen Den Grønne Krystal
Læs mere om Lise Bidstrup på børnelitteratur.dk eller klik ind på hendes officielle hjemmeside

Lise BidstrupHvordan får du ideerne til dine bøger? Bliver du inspireret af virkeligheden, eller er det ren fantasi?
Jeg tror ikke, der er nogen forfattere, der med god samvittighed kan sige, at deres historier udspringer af ren fantasi. Hvis man ikke har begge fødder placeret i verden, tror jeg ikke, man har noget at fodre sin fantasi med. Ideerne til mine historier har alle deres kim i den virkelige verden, og bagefter overtager fantasien, så det er en god blanding af begge.

Den grønne KrystalDu har været ret produktiv siden din debutroman Den grønne Krystal i 2005. Har du altid skrevet historier, som du havde liggende i forvejen, eller hvad fik dig i gang som forfatter?
Da jeg startede med at skrive, excellerede jeg i at skrive de tre første kapitler for så at gå i stå…Med Den Grønne Krystal havde jeg simpelthen sat mig for at komme over det punkt, hvor jeg tænkte “Argh, der her dur ikke…”, og det virkede heldigvis. Jeg har ikke haft manuskripter liggende, men da jeg startede, havde jeg selvfølgelig en masse ideer og notater, som jeg senere kunne sætte sammen. Derudover, og grunden til at jeg er så produktiv, har jeg en meget striks arbejdsmoral. Jeg arbejder, når jeg har tid. Dvs jeg venter ikke på, at inspirationen kommer over mig. Inspirationen har bare at indfinde sig, når mine fingerspidser rammer tasterne.
Jeg har et krav til mig selv, om at jeg SKAL skrive hver dag (- lørdag/søndag), hvilket også hjælper på produktiviteten. Alt dette bunder naturligvis i en altoverskyggende lyst til og glæde over at skrive. Det er lysten, der driver værket.

Du har tidligere læst religionssociologi – er det noget, man kan genfinde i dine bøger?
Religionssociologi er en videnskab om mennesker. Hvordan finder/ producerer vi mening med livet? Hvad er vi i stand til at affinde os med? Og hvordan indretter vi os forskelligt? Mennesket er jo et fantastisk væsen! Omstillingsklare, nysgerrige, krævende og vidensbegærlige. Og det er i høj grad denne interesse, der mest af alt skinner igennem i mine bøger. Jeg interesserer mig for, hvordan de personer, jeg smider hovedkuls ind i historien, reagerer på de situationer, jeg sætter dem i. Plottet er bogens skelet, men personerne er dem, der giver historien liv. I Sandrosen berører jeg mere direkte problemstillingen ved at forskellige religiøse overbevisninger hævder at have krav på den eneste sandhed, og den idé er da klart udsprunget af mine seks år på universitetet.

Hvorfor blev det bøger for børn og unge, du kastede dig over at skrive?
Der er nogle umiddelbare fordele ved at skrive for børn og unge, som tiltaler mig. For det første er det et ligefremt publikum. Det er historien, der er i centrum på en anden måde, end jeg selv oplever det ved voksen litteratur. Den slags kontante afregning kan jeg rigtig godt lide. Man kan have nok så geniale bagtanker med sin bog, men hvis historien ikke holder, så vejer ens intentioner det ikke op. Derudover er det enormt tilfredsstillinde at vide, at jo bedre og mere interessante bøger man skriver, des flere børn
hjælper man på vej til at blive gode læsere. Det er underholdning, men underholdning som læserne samtidig får udbytte af i form af færdigheder. Desuden synes jeg jo, det er fedt at begive mig rundt i den verden, som børn og unge også kan lide. Hvorfor vil jeg ikke begynde at fortolke på, men sådan er det.

De fleste af dine bøger foregår i fantasy-genren. Hvad er det ved lige denne genre, der tiltrækker dig?
Tolkien sagde engang, at fantasy er, når mistroen er sat ud afspil, og det er netop det, der tiltaler mig ved denne genre. Man kan tillade sig alt, så længe man underbygger det inden for bogens univers. Det er udfordrende og sjovt at kunne begive sig ud i et helt andet univers med andre love og regler, som man selv er herre over. Samtidig synes jeg, at fantasy giver mig muligheden for at tage nogle centrale temaer op, som i realistiske romaner ville virke højtravende eller kliché-agtige. Jeg oplever i hvert fald, at det, jeg prøver viderebringe i en fantasybog, har en helt anden karakter, end det jeg ønsker at viderebringe i en mere realistisk bog.

Hvilken af dine bøger holder du selv mest af?
Omslag: Patrick LeisJeg holder utrolig meget af Uhyret fra Cachi, fordi det er en meget personlig bog. Der er mindre filter mellem mig og bogen, end der er i de andre romaner. Den bog, jeg selv synes er mest vellykket og velskrevet, er Sandrosen, men når alt kommer til alt er det svært at vælge. I tidsrummet fra jeg får ideen og indtil den lange redigeringsperiode sætter ind, er alle bøgerne jo mine hjertebørn. Nogle er uartige, nogle krævende og andre velopdragne, men jeg kan i virkeligheden lide dem alle.

En del børn drømmer om at blive forfatter. Er det et drømmejob? Hvad er det bedste, og hvad er det værste?
Som alle andre jobs, skal man ikke kaste sig ud i det, hvis det ikke er noget, man virkelig ønsker. For mig er det et drømmejob. Jeg holder af (næsten) alle elementer i det. Man bestemmer selv, hvad man vil skrive om, bestemmer selv arbejdstider og tilretterlægger det hele. Den frihed ville jeg ikke bytte for noget. Det værste er det oplagte: økonomien. Det tager lang tid at opbygge indtjening, og der er intet sikkerhedsnet. Men det er man jo klar over, når man kaster sig ud i det. Så hvis man ikke er indstillet på den del af det, skal man holde sig væk fra faget.

Du har forstået at benytte dig af internettet for at formidle dine bøger og har både en flot hjemmeside og en blog. Har du oplevet at få god kontakt til dine læsere af denne vej?
En hjemmeside er et must i disse tider. Det er en platform, hvor interesserede kan hente mere information. I et stykke tid har jeg kun haft en traditionel hjemmeside, som lidt er en envejskommunikation. Med Sandrosen har jeg oprettet nogle blogs, som allerede er velbesøgte, og jeg håber, der kommer endnu mere liv i dem, når læsere og andre interesserede finder ud af, at de er der.

Hvilke bøger eller forfattere holdt du selv af at læse som barn?
Den første bog, jeg kan huske, er Ringenes Herre. Den gjorde et enormt indtryk på mig. Men også Dennis Jürgenson og Silas-bøgerne holdt jeg meget af. Jeg har altid, også da jeg var barn, læst meget bredt, og derfor er min erindring af navne temmelig mudret. Da jeg blev ældre, blev Isabel Allende vel det, jeg er kommet nærmest på en yndlingsforfatter. Hendes bøger betager mig stadig.

Lige nu er du aktuel med Sandrosen. Hvordan fik du ideen til den?
Omslag: Patrick LeisIdeerne til mine bøger opstår som regel fuldstændig kringlet. Det, der satte mig i gang med Sandrosen, var en artikel, jeg læste om en mand fra 1800-tallet, der levede hele sit liv som kvinde, hvor ingen anede, at han var mand. (Han blev rektor på en pigeskole). Hvordan det blev til Sandrosen er en lang og snørklet vej, som jeg ikke kan genfinde, om jeg så prøvede rigtigt ihærdigt. Da historien begyndte at tage form, var det meget ideen om det farlige ved, at nogle hævder at være i besiddelse af den endegyldige sandhed om livet, der betog mig. Vi har fem verdensreligioner, der alle gør krav på denne sandhed, og vi skal ikke kigge langt tilbage i historien for at se, hvilke problemer det kan skabe. I Sandrosen bringer jeg emnet ned på et urealistisk og mere let-spiseligt plan, men det var den tanke der satte mig i gang.

Kan du løfte sløret for, hvad din næste bog handler om?
Ikke rigtigt. Jeg har endnu ikke nogen fastlagt udgivelsesdato for min næste bog, så jeg ved ikke selv helt, hvad den næste, der ser dagens lys, er for én. Men jeg kan sige så meget som, at jeg har første bog i en triologi på vej fra Carlsen. Det er en bog, der i stil med Sandrosen foregår i den realistiske verden dog med et meget kraftigt anstrøg af fantasy. Derudover kommer der endnu en letlæsnings-serie fra Forlaget Facet, som handler om en pige, der på grund af en umættelig grådighed efter status kommer frygtelig galt af sted i et anden verden.