Fortællingen.dk

Fire unge mennesker, der er døde i utide og vender tilbage til livet i en kort periode for at gøre den uret, der begået mod dem, god igen – det er grundlaget for Eden Maguires serie om De Smukke Engle, Beautiful Dead. Eden Maguire er faktisk et pseudonym, bag hvilket der skjuler sig en forfatter til adskillige bøger. Her fortæller Eden Maguire om serien og om at skrive om død og hævn til unge mennesker.

Annie Christensen og Janus Andersen har stået for interviewet, mens Maria Eriksen Britt har oversat-

I Danmark har der for nylig været den klassiske diskussion, om “paranormal romance” er dårligt for unge. Hvad er dit svar på det? Hvorfor er blandingen af død og romantik så fascinerende?

Paranormale romancer har en lang og respektabel historie, som går helt tilbage til Emily Brontes “Stormfulde højder” og endnu længere tilbage. Blandingen af død og romantisk lidenskab tager læseren med ud over hverdagsoplevelser og med til fantasiens verden – det er intenst, elektrisk og fascinerende.

Hovedpersonerne i dine bøger er ikke de sædvanlige vampyrer eller varulve, men derimod mere lig zombier, som ikke normalt er noget særligt glamourøst. Hvorfor lige præcis disse figurer?

Den klassiske zombiemyte er bestemt ikke særlig tiltrækkende – alt det der kødæderi og gravrøveri! Jeg var fast besluttet på at undgå det og i stedet fokusere på andre karakteristika ved zombieracen, som at give dem en tidsbegrænset periode (12 måneder) til at vende tilbage til den anden side samt fraværet af en fri vilje.

De Smukke Engle bærer alle et dødsmærke: en tatovering af englevinger på det sted, hvor de blev dødeligt såret. Hvordan fik du ideen til det?

Ideen til tatoveringerne af englevinger kom helt uventet fra min fantasis undergrund – og det virkede bare så rigtigt!

Selvom det ikke er noget, der dvæles ved, er hævn en måde, hvorpå retfærdigheden sker fyldest for De Smukke Engle, i hvert fald i første bog om Jonas. Er hævn ikke en betænkelig morale?

Hævn er ikke pointen i Beautiful Dead. Det er derimod at gøre en ond gerning ugjort eller god igen eller at søge efter retfærdighed.

Beautiful Dead bliver selvfølgelig sammenlignet med Twilight – den har banet vejen for megen paranormal romance. Hvordan er dit forhold til Stephenie Meyers bøger?

Helt ærligt, så har jeg kun lige skimmet den første bog I “Twillight”-serien, efter jeg havde skrevet ”Beautiful Dead – Jonas”, og jeg har heller ikke set filmen.

Det er en genre, som det er let at forestille sig kun er for teenagepiger. Har du en tiltænkt læser, når du skriver?

Jeg tænker bestemt på læseren, når jeg skriver mine bøger. Blandt andet tænker jeg på mig selv som 16-årig og prøver at genskabe den person som heltinden i mine bøger.

Hvad er fordelene ved at skrive til unge – er der ting, man kan gøre her, som ikke ville fungere i andre typer litteratur?

At skrive for unge læsere er så fantastisk befriende – deres oplevelse  er fuld af rå, intens lidenskab, som endnu ikke er blevet sløvet af erfaringer.

Du skriver under pseudonym – hvorfor?

Jeg bruger et pseudonym for at holde mine bøger for unge adskilt fra de skønlitterære bøger, jeg skriver for børn. Det er en praktisk, markedsføringsmæssig beslutning og ret almindeligt blandt forfattere. Jeg morede mig en del med at finde på mit skrivenavn. Jeg ville gerne have, at det fik folk til at tænke på en verden, der lå uden for virkeligheden – derfor valgte jeg Eden (som i Edens Have).

Serien er planlagt til 4 bøger – hvor meget af historien havde du i hovedet, før du begyndte at skrive?

Alle fire bøger I “Beautiful Dead”-serien var en del af den ide, jeg fremlagde for mit britiske forlag, men hver bog udvikler dybde og kompleksitet i selve skrivefasen. Nogle karakterer bliver vigtigere, end du havde forventet, og plottet bevæger sig pludselig i helt uventede retninger.

Beautiful Dead er en succes – er det ikke fristende at fortsætte serien ud over de 4 bind?

Der kan kun blive de fire bøger. Jeg bygger op til afsløringen/løsningen/forløsningen af Phoenix’ mysterium i den fjerde bog og til det uundgåelige punkt, hvor Phoenix og Darina må skilles.

At sælge sin bog til oversættelse er også at overlade den i andre menneskers hænder, blandt andet oversætterens – hvordan føles det?

Min erfaring er, at oversættere og udenlandske forlag er rigtig dygtige og gode til deres arbejde. Og i sidste ende er jeg jo nødt til at stole på dem!

Hvilke bøger læste du selv, da du var ung, og hvilke læser du nu?

For at svare på dette spørgsmål må jeg igen gå tilbage til ”Stormfulde højder”. Den bog læste jeg mange gange, da jeg var teenager, og den var også genstand for min forskning på universitetet. Jeg var grebet af den kraftige, vilde kærlighed mellem de to hovedpersoner, som ikke blev formindsket af døden. ”Han er mere mig selv, end jeg er”, siger Catherine om Heathcliff. De kan aldrig holdes adskilt.