Fortællingen.dk

Af Maria Eriksen Britt for fortællingen.dk

Din nye bog ”Poul – en cool giraf” er netop udkommet, og ligesom de to tidligere bøger handler den om dyr. Hvorfor har du valgt at tegne og skrive om dyr i stedet for mennesker?
Det er nemmere med dyr. Hvis man bruger mennesker, skal man dele dem op i alle mulige kategorier, og så bliver det pludselig politisk eller racistisk eller alt muligt andet. Man kan tillade sig langt mere, når man bruger dyrene som udgangspunkt.

Hunden går igen i mine historier (dog ikke i den nyeste, red.), for den er et rigtig godt billede på mennesket, når det er værst. Og så får jeg nogle ting forærende i mit arbejde, når jeg tager en hund, og sætter den ind i en menneskelig situation.

Hvordan arbejder du, når du skal lave en ny bog?
Faktisk tegner jeg bare, så kommer ideen bagefter. Eller måske nærmere hen ad vejen. Bogen om giraffen Poul tegnede jeg på otte dage. Jeg ville gerne lave en bog, som startede med ”Engang…”, og så sad jeg og tegnede sammen med mine børn, og pludselig var Poul der bare. Med ”En hund, en kat og en mus” tegnede jeg stort set alle tegningerne, inden jeg begyndte at arbejde på historien. Jeg manglede kun omkring tre illustrationer, da jeg begyndte at arbejde på resten. Men så kunne jeg heller ikke komme videre, før historien var med. Jeg manglede blandt andet tegningen til sidst, hvor de alle sidder og snakker.

Min arbejdsform kommer sig også af, at jeg meget hurtigt kommer til at kede mig. Udviklingen skal gå hurtigt, ellers gider jeg ikke. Derfor kan man også se figurerne udvikle sig i mine bøger. Hvis man ser på Poul i begyndelsen af historien og så ser på ham i slutningen, så kan man godt se, at tegningerne har udviklet sig. Og når en figur så når dertil, hvor den er færdig, så gider jeg ikke tegne den mere. Så er det jo ikke længere en udfordring.

Er lykken at have det største kødben?
Ja, hvis man er en hund. Eller hvis man er mennesket, når det er værst.

Men hvad det er, de hunde repræsenterer, vil jeg ikke sige noget om. Jeg hygger mig med mine bøger, og jeg synes, det er op til læseren at fortolke dem og vurdere, hvilke slags mennesker, der ligger til grund for de forskellige karakterer.

Når man læser ”En hund, en kat og en mus”, kan man godt få den tanke, at du mener, vi ødelægger børns kreativitet og livsglæde ved at være så pædagogiske og fredssøgende. Gør du det?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror, at kreativitet og livsglæde er grundlæggende følelser, som altid vil overleve, uanset hvad vi udsætter vores børn for. Kreativiteten er mere en drift end et valg.

Men en del af pointen er jo netop, at uanset hvad vi gør, og hvad vi lærer vores børn, så går det galt på en eller anden måde på et eller andet tidspunkt, og det er godt! Det giver en ekstra spænding i hverdagen at vide. Og derfor behøver man heller ikke at forcere noget, man skal bare huske at grine ad det en gang imellem.

Giraffen Poul er cool, uden nogen helt ved hvorfor. Er du også sådan en, der er cool, uden at vi ved hvorfor?
HA! Det ved jeg da ikke… Men jeg kunne nok godt tænke mig at være det. Jeg tror, det er sådan en slags Marlboro Man-drøm, der bor i os alle sammen. Det der med at være afslappet cool, uden at gøre noget for det…

Og Poul er bare cool! Det er nok fordi, han er kommet det længere end de andre giraffer. Han tør stille spørgsmålstegn ved tingenes tilstand, og han er villig til at satse. Og i det nederlag han oplever, er der også en sejr.

Drømmer du ligesom Poul om at spise noget forbudt?
Jeg spiser alt! Det er nok også derfor, Poul gerne vil spise noget andet. Man skal da altid prøve. Jeg tror aldrig, jeg er blevet tilbudt noget, som jeg ikke har spist. Og når vi to er færdige med interviewet, vil jeg da også gå over og spise noget hjerne (som blev serveret på forlagets stand på Bogforum, red.).

Men egentlig handler det om, at jeg gerne vil se, hvad der sker. Hvad sker der, hvis en giraf beslutter sig for at blive kødæder? Jeg tilstræber virkelig at huske den alternative vej. Huske at værdsætte de skæve ting, der sker.

Hvad er det, du gerne vil fortælle med dine bøger?
Jeg har ingen bestemt mission. Jeg kan bedst lide, at tingene opstår undervejs. Ellers bliver det let fortænkt og kedeligt.

Børnelitteraturen skal turde tage de store emner op. Ikke kun de alvorlige og tunge, men alle emner, og så bare gå lidt længere. Stille lidt flere spørgsmål. Sætte lidt mere på spil.
Jeg skriver ikke for at behage nogen. Jeg skriver, fordi billedbøger skal være sjove. Som forældre keder jeg mig ofte, når jeg læser historie for mine børn, og det skal jeg da ikke! Gode bøger skal give en reaktion hos både børn og forældre, så man har noget at snakke om.

Hvordan kan man se det færøske ophav i dine bøger?
Det kan man faktisk ikke. Jeg har i hvert fald gjort mig utroligt umage for, at man ikke skal kunne se det.

Der udkommer rigtig mange billedbøger på Færøerne, og de er rigtig gode og flotte. Men ofte kan de være svære at forstå for andre, fordi kendskabet til Færøerne og kulturen er begrænset. Blandt andet derfor ville jeg gerne lave en bog, hvor nationaliteten ikke stod frem. Jeg synes heller ikke, mine bøger er særligt danske.

Hvis man kan se noget færøsk noget sted, så er det nok i det rent innovative og modige. For heldigvis er mit forlag på Færøerne (som også er det største) rigtig modigt. De udgiver mange skæve og anderledes bøger, og det giver flere forfattere mod til at skrive noget, der ikke er som alt andet. Og det har jeg nok taget med mig.

Hvad har du af planer for fremtiden?
Jeg har tre bøger, som jeg arbejder på i øjeblikket. Eller, to af dem er faktisk færdige. Bogen om giraffen Poul var sådan en bog, der var nem at læse. Det var let at forstå og let at tale om. Den ene af de bøger, der allerede ligger klar, er lidt sværere, og det nyder jeg også.
Og to ud af de tre bøger, der er på vej, handler naturligvis om hunde. Både nogle, der er helt nye og nogle, som man måske har set før…

Hvad er god børnelitteratur?
Det skal være en oplevelse! Nogle bøger læser man mange gange. De må gerne bare være logiske og ligefremme, men sprogtonen og billedernes sprog gør hele forskellen. I virkeligheden er handlingen ligegyldig.

At læse en bog skal være en begivenhed, der kan tåle at blive gentaget. Og det er selvfølgelig derfor, det også er spændende at arbejde med at skabe børnebøger. At lave billederne først giver en frihed til at tænke mere på den voksne læser også.

De bedste børnebøger opstår, når sproget og illustrationerne mødes og den der helt specielle tredje bevidsthed eller et tredje sprog, der taler til alle sanser opstår. Når det sker, er det en god børnebog.

Bárður Oskarsson

Færøsk børnebogsforfatter og -illustrator, f. 1972

Bárður Oskarsson er en af Færøernes førende billedbogsforfattere og -illustratorer. Efter i en årrække at have illustreret andre forfatteres historier, debuterede han selv som forfatter i 2004 med En hund, en kat og en mus, som indbragte ham Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2006 samt en “White Raven” Special Mention fra International Children`s Digital Library.

Bárður Oskarsson på dansk

En hund, en kat og en mus. Torgard, 2008. Billedbog.

Kødbenet. Torgard, 2008. Billedbog.

Poul, en cool giraf. Torgard, 2009. Billedbog.