Fortællingen.dk

Af Maria Eriksen Britt for fortællingen.dk, juni 2010

Anita Krumbach, f. 1967, er både børnebogsforfatter og illustrator. Uddannet på Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2008 og er i øvrigt uddannet som både illustrator og folkeskolelærer.

I 2008 debuterede hun som forfatter med Natdyr, og i 2009 udkom hendes første roman Et mærkeligt skib, for hvilken hun modtog Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur 2009.

Du startede din karriere inden for børnelitteraturen som illustrator, men det er egentlig ikke så mange titler, du har illustreret. Hvordan kan det være?
Ja, jeg brugte jo faktisk fem år på at uddanne mig til illustrator, men da jeg så kom rigtigt i gang opdagede jeg, at jeg var enormt langsom til at tegne. Mange af mine kolleger kunne nå rigtig mange bøger på den tid, det tog mig at lave en. Det betød også, at jeg tjente alt for få penge på det.

Samtidig er det også som om, at det jeg godt kan lide og lave rent visuelt ikke rigtig passer ind. Der er ingen forlag, der vil have det. Så det, jeg har illustreret, er ikke sådan rigtig den stil, jeg gerne vil arbejde i, og det har også gjort, at jeg ikke er helt tilfreds med nogle af mine billedbøger. Mit afgangsprojekt fra skolen derimod, er jeg meget stolt af, men det er der ikke rigtig nogen forlag, der synes om…

Den sidste bog, du har illustreret er sangbogen ”Albertes tro, håb & kærlighed”. Den kommer rundt om mange forskellige stemninger, men i små kompakte illustrationer, som nærmest er vignetter. Hvordan var det at arbejde med?
Det var sjovt og udfordrende. Jeg havde korte deadlines og utroligt mange opgaver, for der er jo mange illustrationer i sangbogen.

Men det fede var at prøve at ramme essensen i de sange, Alberte Winding havde udvalgt, hvoraf nogle var tunge salmer som kan være svært tilgængelige for børn. Her kunne mine illustrationer bidrage med noget. Det håbede jeg i hvert fald.

Lysets engel går med glans og Zum zanctus er to salmer, der har en helt særlig stemning i billederne, ligesom enkelte andre illustrationer. Giver det noget særligt for dig at arbejde med bibelske/religiøse motiver?
Jamen det er nok der, hvor jeg har sluppet børneuniverset. Jeg er holdt op med at tænke på målgruppen, fordi der her var brug for en anden slags formidling.

Samtidig er salmer noget særligt for mig. Jeg ser ikke mig selv som religiøs, men salmerne rører ved noget i mig. Der er en storhed i dem, noget ophøjet, som bevæger mig.

Som forfatter er du uddannet på Center for Børnelitteratur. Hvad fik dig til at søge ind på forfatterskolen for børnelitteratur?
Da jeg tegnede, sad jeg på tegnestue, og på et tidspunkt begyndte jeg til min egen overraskelse at skrive historier ved siden af.

Det var meget mærkeligt, for jeg havde aldrig set mig selv som én, der kunne skrive.

Så var der en fra tegnestuen, som havde illustreret en billedbog, som hun havde foræret mig et eksemplar af, og jeg blev fascineret af forfatteren til bogen. På et tidspunkt blev jeg enig med mig selv om, at jeg jo da kunne købe mig til nogle gode råd om mine skriverier hos en etableret forfatter, og så valgte jeg hende. Hun læste nogle af mine ting, og så anbefalede hun mig at søge ind på forfatterskolen.

Jeg blev faktisk ret irriteret over, at hun foreslog mig det, for nu hyggede jeg mig lige så godt med mine historier for mig selv, men i virkeligheden handlede det jo om, at jeg godt kunne mærke med det samme, at hun havde fat i noget, at jeg virkelig gerne ville optages, og så blev jeg jo bange for at blive afvist. Men jeg søgte, og jeg kom ind!

Det er et toårigt forløb, hvordan ser du tilbage på den tid?
Det var et vendepunkt for mig! Jeg gik fra at være famlende begynder til at tage det meget alvorligt meget hurtigt. Det var inspirerende og lærerigt, og det var rigtig fedt at blive udfordret med deadlines og forskellige genrer, som jeg ellers ikke ville have beskæftiget mig med. De vekslende opgaver skubbede også præstationsangsten i baggrunden, for ”det var jo bare en øvelse”.

Skolen gav mig også et godt netværk, som jeg er utroligt glad for. Og vi havde nogle virkelig dygtige og kompetente lærere. Det har været meget vigtigt for mig at gå der.

Hvad var det vigtigste, du lærte på forfatterskolen?
Jamen det var nok at tro på mig selv. Tiden på skolen gav mig en tro på, at jeg har en form for talent, at der er noget, jeg kan. Det har helt klart øget mit selvværd. Og for mig var det faktisk en kæmpe overraskelse, at få at vide, at jeg var god til at skrive. Jeg blev lige så overrasket, som hvis jeg havde fået at vide, at jeg ikke var helt tosset til at spille banjo!

Der er tolv elever på hver årgang, men det er jo ikke dem alle sammen, vi hører om. Er du overrasket over, hvem fra dit hold, der er ”blevet et navn”, og hvem der ikke er?
Nej, for sådan ser jeg slet ikke på det. Jeg ser et potentiale i os alle. Og de fleste fra mit hold har fået udgivet bøger på nuværende tidspunkt.

For mit vedkommende har det også handlet om held og timing, at ”Et mærkeligt skib” har fået så stor opmærksomhed. Jeg tror den har ramt et hul i og med den beskriver en børnekarakter som ikke er særlig velbeskrevet i børnelitteraturen.

Du debuterede som forfatter i 2008 med ”Natdyr” om Jim, som ikke kan sove. Det er en dyster og uhyggelig historie. Er du bekymret over teknologiens udvikling og magt?
Det interessante for mig i den historie var Jim – hans sorg og personlighed. Bogen blev skrevet til en konkurrence udskrevet af Gyldendal Uddannelse, så der var nogle ting, der var givne på forhånd. Det skulle være til drenge mellem ni og tolv år, og det skulle være i spændingsgenren. Faktisk skrev alle på min årgang på forfatterskolen et bidrag, for vi syntes, det kunne være spændende og udfordrende. Det er nok ikke en genre, jeg ville have beskæftiget mig med under andre omstændigheder, men det var rigtig sjovt at arbejde med.

Det tema i bogen, som optager mig mest er magtforholdet mellem Jim og lægen. Det der skel mellem underklasse og overklasse, og hvordan det kommer til udtryk interesserer mig rigtig meget.

Jim har mistet sin mor, og det har Elo fra ”Et mærkeligt skib” også. Hvorfor? Er det nemmere at skabe sympati for hovedpersonen, hvis han har mistet?
Tabet er et grundvilkår i mine historier, tror jeg. Hvis ikke jeg selv bliver følelsesmæssigt berørt af det jeg skriver, tror jeg ikke jeg kunne vedblive at interessere mig for mine karakterer. Hidtil har jeg skrevet temmelig triste bøger, men jeg håber med tiden at kunne forbinde det tragiske med det komiske. Det synes jeg er en stor bedrift at kunne.

Der er masser af gode bøger om kernefamilier i parcelhuse med problemer i mindre målestok end dem i mine bøger, men det er bare ikke mig at skrive på den måde.

Tekst og billeder har et stærkt bånd til hinanden i ”Natdyr”. Hvordan var samarbejdet med Morten Voigt, som har illustreret?
Rigtig godt. Jeg spurgte, om han havde lyst til at illustrere den, for jeg har altid beundret hans arbejde, og jeg synes, det passede godt med min tekst. I processen var jeg med på sidelinjen og så nogle skitser, men egentlig kørte det bare derudad, for han var super tændt på ideen, og havde med det samme fat i den stil, jeg også havde forestillet mig. Han var super engageret, og jeg nød at arbejde sammen med ham.

Men det var også spændende at opleve min egen ”miljøskade”. Som illustrator kunne jeg godt mærke, at jeg skulle passe på ikke at blive irriterende, fordi jeg jo havde et trænet øje, som gerne ville rette på nogle ting. Men Morten tog det pænt, og vi er begge rigtig glade for resultatet.

”Et mærkeligt skib” er din første roman, og det er tydeligt, at du har kræset om den. Hvad betød det for dig at få den udgivet?
Det betyder selvfølgelig meget, men jeg føler ikke, at jeg mangler erfaring i afslag, hvis det er det, du mener. Mens jeg gik på forfatterskolen skrev jeg nogle manuskripter til billedbøger, som jeg har fået afslag på. Mange gange. Men mine lange tekster er blevet taget, og det er jeg selvfølgelig stolt af. Men det der har betydet mest for mig er næsten, at jeg har afleveret færdige værker. Jeg er meget perfektionistisk, så jeg vil ikke have, at nogen ser det, før jeg selv føler, det er færdigt. Derfor var det også en stor tilfredsstillelse, at min redaktør også så min bog som stort set færdig.

Elo, som er hovedpersonen, er både charmerende og irriterende. Hvad holder du mest af ved ham, eller børn som ham?
Hans mærkelige sprog og hans krøllede fantasi!

Jeg har helt sikkert en svaghed for de der outsidere. Elo rummer jo mange kvaliteter, selv om det ind i mellem kan være svært at se. F.eks. laver han et utrolig smukt skib. Han er en kreativ dreng.

Jeg ser også noget håb i samværet med sløjdlæreren Vagn. Vagn er livsklog, og han kender sine grænser. Derfor kan han give Elo plads på en måde, som andre personer i bogen har svært ved. Og derfor er Elo også i ro sammen med Vagn, selv om han nok i virkeligheden er så fokuseret på at opnå Susannes opmærksomhed, at han ikke værdsætter den opmærksomhed han faktisk får af Vagn.

Elo forstår ikke, at der er en grænse for, hvor meget en familie kan rumme fra udenforstående, og familiens afvisning sårer ham. Kunne handlingsforløbet have været anderledes for ham?
Tja, der er vel en mulighed for, at han kunne være blevet en del af familien, men det passer bare ikke rigtig med mit verdensbillede. Min intuition sagde mig, at han skulle ende der, hvor han gjorde, og der havde jeg heller ikke svært ved at slippe ham. Han er jo ikke død eller uden mulighed for at få et godt liv. Han har fået nogle erfaringer og en viden, som han forhåbentlig kan bruge.

Du skriver om, hvordan de små rum inden i ham lukkes, kan de nogensinde åbnes igen?
Det tror jeg. Jeg tror, at de er blevet lukket før, nemlig da Elos mor rejste. Men de har åbnet sig igen i mødet med Susanne. Og det kan ske igen. For Elo bliver jo netop ikke en lille bitter dreng, nogle ting preller af på ham, og det giver mulighed for, at de døre kan åbnes igen, når han er klar.

Billedet med, at skibet sejlere videre til sidst i bogen er for mig også et billede på, at der er håb for Elo.

Susanne er Elos drømmemor. Hun laver te og bager boller og har bevægelser fulde af kærlighed. Er hun en slags ønskebillede på, hvordan du gerne vil være som mor?
Ja, det ville jeg da gerne. Og dog! Jeg tror egentlig, at hun bliver fanget i sit eget billede af moderrollen. Hun vil så gerne være god og kærlig og rummelig, men hun kan ikke det hele. Hun har inviteret Elo ind, men kan ikke rumme ham, og dermed kan hun måske heller ikke leve op til sit eget billede af den altfavnende mor. Jeg er ikke i tvivl om at hun har det rigtig skidt med at afvise Elo. Hun har lært noget af mødet med ham.

Jeg håber, at jeg selv havde fanget nogle af de signaler undervejs, som Susanne overser, så jeg aldrig var nået dertil, hvor både Susanne og Elo jo bliver meget sårede.

I 2010 modtog du Kulturministeriets børnebogspris for ”Et mærkeligt skib”. Hvad har det betydet for dig?
Det var meget overvældende og overraskende. Jeg har jo ikke et langt forfatterskab bag mig. Men jeg tager det som et skulderklap, og jeg kan godt mærke, at det har styrket mit selvværd, og det glæder jeg mig over. Det kan jeg bruge til at feje tvivlen væk, når den kommer – for det gør den! Men så bruger jeg anerkendelsen som motivation til at holde fast.

Hvilke projekter arbejder du på nu?
Min næste bog er også en børneroman. Den er også en tematisk tung omgang, men ikke så tung som den sidste, tør jeg godt sige. Der er heller ingen tvivl om, at jeg skriver kort prosa, men den bliver alligevel nok lidt længere.

Men mere vil jeg faktisk ikke rigtig sige endnu. Det er et projekt, som jeg fik støtte til fra kunstrådet sidste år, men så har jeg været ude at rejse, så jeg er ikke så langt endnu. Men jeg skriver på det hver dag, så det er på vej.

Jeg har også rigtig meget lyst til at skrive noget sjovt. Det bliver nok det næste. Og så er jeg begyndt at få ret mange ideer til en ungdomsroman…

Hvad er en god børnebog?
Jeg kan godt lide, når det tunge bliver koblet med det lette. Når komedie og tragedie går hånd i hånd, så synes jeg, der sker noget enestående. Der kan siges store sandheder i mødet mellem humor og sorg.

Der ud over, så er gode bøger dem, hvor børn kan spejle sig og blive lidt klogere på sig selv!