Fortællingen.dk

Japansk manga-klassiker.

Ved Tataras fødsel spåes det at han skal blive den leder, der vil udfri sit folk fra en slægt af feudale konger. Hans tvillingesøster Sarasa bliver ikke ænset i den sammenhæng, men da Tatara som ung mand bliver dræbt for at forhindre profetien i at gå i opfyldelse, tager hun hans navn, hans køn og hans skæbne på sig.
Ingen ved at den Tatara der indleder oprøret i virkeligheden er en pige uden strategisk eller kampmæssig træning. Selvfølgelig kan hun ikke fortabe sig selv i sit rollespil, og både kønnet og skæbnen spiller hende undervejs nogle slemme puds. Mens hun bader i en varm kilde møder hun en frembusende ung mand, og der spirer en romance mellem dem – men han ved naturligvis ikke at pigen han har mødt er den samme som drengen Tatara, ligesom hun ikke er klar over at han er den Røde Konge, som hun har svoret at dræbe som hævn for sin brors død …!

Basara er ganske vist fantasy, men foregår i en fremtid hvor Japan pga. en udefineret (økologisk?) katastrofe har lagt teknologien fra sig.
Store dele af øriget er forvandlet til ørkener, hvor folk lever i små stammesamfund, blandt andre Sarasas landsby. Kontrasten antydes fint ved henkastede bemærkninger om andre, fjendtlige nationer der befinder sig på højere teknologiske niveauer.

Udgivelsen af Basara udvider spektret af dansk tilgængelige shôjo manga ved at pege lidt udenfor mainstreamen, eller rettere nogle år bagud. Den episke historie er stort anlagt til 27 bind, og tegningerne spænder mellem yndefulde frihåndsornamenteringer og ekspressive tuscheksplosioner, der for begge deles vedkommende bruges effektfuldt til at udtrykke stemninger og sindstilstande. Sammen med en fortælleteknik, hvor billedrammer flere steder opløses og glider intuitivt ind i hinanden, giver dette tydelige mindelser om den gruppe af manga-ka, der er kendt som “the Magnificent Forty-Niners”. Navnet dækker over en række kvindelige serieskabere, der brød igennem på tærsklen til 1970erne, og hentyder til at de ifølge myterne alle skulle være født i 1949 – det er nu en sandhed med modifikationer, men en god historie er det. Disse kvinder, hvoraf ingen er udgivet på dansk, skabte et nybrud i den måde man fortalte manga-historier, og specifikt sprængte de rammerne for både udtryk og indhold i shôjo manga, der før hovedsageligt havde været at sammenligne med Mit Livs Romance og Penny; den nye generation var derimod inspireret af europæisk litteratur og filmkunst, og af rock’n’roll, ikke at forglemme. Et af de første storladne dramaer fra “årgang ’49” var Riyoko Ikeda’s Versailles’ Rose, der fortæller historien om dels Marie Antoinette, dels om en frit opfundet ung adelskvinde der er opdraget som dreng, men er hemmeligt forelsket i en jævnaldrende familietjener. Helt i tidens ånd blev konventioner som klasse og køn udfordret, på samme måde som manga-sidens rektangulære kasser blev revet ned og bygget op uden vaterpas. Det skal retfærdigvis siges at der også før Forty-Niners var manga om kønsbytteleg. Osamu Tezukas Princess Knight havde samme motiv som Ikedas serie, omend behandlingen var mindre erotisk og højtsvungen. I vores ende af det 20. århundrede vendte Ranma ½ bøtten på hovedet med historien om en dreng der ved magi forvandles til pigen Ranma, med megen morskab til følge.

Men det er disse shôjo manga, Basara lægger sig i kølvandet på, både udtryksmæssigt og tematisk, og hvis den danske version kan åbne dørene til det danske marked for dem har udgivelsen været mere end berettiget.
Det er naturligvis unfair at placere sådan et ansvar på skuldrene af en nystartet serie, lige som det nok er at skyde over mål at påstå Basara er et blivende mesterværk som Versailles’ Rose, men det er et sundhedstegn at der er tilstrækkelig bredde over de danske mangaudgivelser til at vi /også/ ser andre mangaformer end de relativt knastfrie eksempler vi hidtil er blevet præsenteret for.

Yumi Tamura: Basara, bind 1-2. Oversat af Jakob Halskov. Mangismo, 2006. Forside: Yumi Tamura.