Fortællingen.dk

“Mørkemøder” er en barsk og medrivende historie om drengen Memory, der bor på institution. Der er både venner og fjender og voksne, som man helst skal holde ti skridt fra livet.

“Bjerget” er navnet på en institution for socialt belastede børn og unge. Memory er en ung fyr, som i bogens start lige er ankommet til institutionen. Han bliver hurtigt en af “de

tavse”, med ham er de 5 unge, som holder sammen i et hemmeligt fællesskab. Optagelsesritualet er at sluge en levende edderkop, men ellers handler det om at holde sammen og at have et frirum fra de voksne. De mødes om aftenen i kælderen, deraf titlen “Mørkemøder”.
Hvis man åbner sig i forhold til de voksne er man “mærket”, og Memory får også prøvet, hvordan det er. De voksne, altså personalet, opleves som kontrollerende og udfrittende, og de må ikke komme for tæt på. Det gælder ikke mindst Sykolone, som er den psykolog, der er tilknyttet “Bjerget”. På nær Jesus, der står for køkkenet, og Rosita, praktikanten, er Memory ikke meget for de voksne.

Det er sårbare unge, uden meget kontakt til deres familier, der er på “Bjerget”, Memory synes det er et lidt mystisk hus, og han befinder sig ikke godt på sit værelse: føler at væggene er mugne og at gulvbrædderne bevæger sig. Det spøger om natten, han fornemmer det hænger sammen med en dreng, der for længe siden har boet på institutionen. En nat bryder han sammen og bliver indlagt på hospitalet.

Tilbage på instituionen igen får han heldigvis et andet værelse. På Rositas foranledning inviterer “Bjerget” tidligere beboere og pårørende på besøg – og Memory kommer på sporet af, hvem det er der engang har boet på hans værelse.

“Mørkemøder” er en original og vedkommende historie. Vibeke Marx skildrer børn og unge, der lever en barsk tilværelse uden trygge rammer. Fælles for dem er fravær af familie og manglende tillid til de voksne, til behandlersystemet, som de helt tydeligt har dårlige erfaringer med. De fleste af de voksne er ikke specielt positivt skildret og har også deres at kæmpe med.

Det er vigtigt for de unge at være accepteret af de andre, men der finder også mobning sted blandt dem.

Vi får ikke meget at vide om Memorys baggrund, men han har det hårdt og kæmper med sine indre dæmoner. Alligevel tager han sig af den lille dreng, Håb, som også kommer til institutionen selv om den mest er for de større.

Det er en rigtig god roman, som på sin vis også er både grum og uhyggelig. Den er første del af en trilogi, og jeg ser frem til at læse de følgende bind og se, hvordan det går Memory og de andre på “Bjerget” – og til at få opklaret de mystiske hændelser, som han er udsat for.

“Mørkemøder” kan læses fra ca. 12 år.

Vibeke Marx: Mørkemøder, 1 del af trilogi. Modtryk, 2006. Forside: Henrik Koitzsch