Vibeke Bækkelund Lassen: Mit lorteliv – en kærlighedshistorie
Emner: fra 12 år, især for piger, kærlighed, teenageliv, venskab • Se alle anmeldelser af: Vibeke Bækkelund Lassen • • 23. oktober, 2008Vinder af Gyldendals store ungdomsroman-konkurrence 2008.
Clara har det ikke nemt, hendes mor er depressiv og kan ikke overskue andet end at prøve at begå selvmord engang imellem, og Clara skal så sørge for det hele. Så er der jo også det med kærligheden og skolen og hendes far, der lige pludselig dukker op igen. Det er lige til at få stress af!
Claras bedste ven hedder Charlie og er søn af den lokale pizzamand. Han er den eneste, der ved, hvad der foregår hjemme hos Clara og hendes mor. Clara hader at komme hjem til deres lejlighed. For det første er hun bange for at finde sin mor død, og for det andet er hun bange for de spøgelser, der er i lejligheden.
Clara bliver tvunget til at være voksen og næsten være mor for sin mor. Hun er den mest voksne af de 2, indtil moderen endelig tager ansvar for sit liv.
Charlie har en ven der hedder Jazzy Jo, og han kan godt lide Clara. Hun kan også godt lide ham – til at starte med, men han viser sig ikke at være hverken sød eller rar. Og han er lige ved at ødelægge det bedste i Claras liv.
Clara føler sig tryg hos Charlie og hans far Jeevan. Der er ikke de store problemer hos dem: ”han smilede over hele krydderen, og det kunne jeg faktisk godt forstå. Tænk hvis alt her i livet var lige så enkelt som næsespray”. Helt almindelige mennesker og en varme, som Clara ikke får derhjemme.
Jeg forstår godt, at bogen vandt konkurrencen. Den er utrolig godt skrevet. Alvorlig, men med et glimt i øjet!
Den handler om at være ung på godt og ondt – for selvom Clara har mange odds mod sig, har hun også kærligheden. Hun er teenager med stort T, men bogen går dybere end de problemer, ”almindelige” teenagere står over for, og det gør ”Mit lorteliv” til en rigtig god bog. Selvfølgelig er målgruppen nok mest piger, men drenge kan sagtens læse med og lære lidt om, hvordan man skal opføre sig for at være en god ven!
Vibeke Bækkelund Lassen: Mit lorteliv. Gyldendal, 2008, 191 sider. Forside: Harvey Macauley/Imperiet.
Flot debut på Fortællingen.dk – og så to på to dage 🙂
Den er viiildt god. Håber virkelig at hun skriver flere.
den er mega god men let at læse
super god bog (:
laver du ikke en efterfølger ?
Mia du skrive ” den er mega god Men let at læse”.
Forstår ikke om du mener det negativt bogen har et ungdommenligt sprog og det kan ikke skrives sværere. Hvis Claras tanker var skrevet med voksensprog ville de unge ikke lyste at læse den. Jeg mener det er en god og yderst velskrevet bog.
haha det er bare en dårlig bog
Super fed bog, men den tog ikke lang tid at læse… Fedt! 🙂
Hmm.. spændene at høre andres meninger. For mig kan gode bøger ikke blive tykke nok, haha!
Jeg syntes at den var rigtig god og kunne slet ikke slippe den da jeg var begyndt, så jeg fik læst den på 2 dage.. Lidt ærgerligt at den ikke var længere.. Så vil gerne høre mere fra forfatteren igen.
Lyder som en god bog…. vil gerne købe den<3
I LOVE IT!! Den er bare såå dejlig! Gid jeg havde sådan et VIIIDUNDERLIGT liv, Som Sexy Clara har!
nice
Jeg er solgt, den bog har virkelig bare… WOUW! jeg har savnet sådan en bog, der egenligt giver mening. Og på mange måde kan jeg godt lide claras liv, fordi den minder lidt om mit eget.
Jamen, også.. total + at hende og charlie, finder sammen til sidst.
Kan godt lide at moderen til sidst for hjælp.. jeg kan blive ved…. ELSKER DEN!!
Den skal helt sikkert læses igen, en anden god gang 😉
(Please, skriv lige en nummer 2, skal nok være den første der køber den)
elsker bogen læste den på en dag….:-)<3 og det er 10 gang jeg læser den
Hvor henne kan man gå ind og læse om fortatteren vil gerne vide lidt mere om hende nemelig<33 svar hurtig tak
knus krøllo
ps. mit kælenavn<33
Den er lidt forvirende men ok!