Fortællingen.dk

Hvor meget skal man finde sig i, bare fordi man er den mindste?

Bjæffe og Bene deler værelse, sover i køjesenge og hygger sig. Men en dag beslutter Bjæffe at dele værelset op med en rød linje, og selv vægmaleriet af træet “skovtrolden” bliver halvt malet over, fordi dets ene halvdel fylder på Bjæffes væg, som nu skal være helt anderledes end før. Bjæffe kommanderer konstant og truer Bene, som i sin magtesløshed beslutter sig for at forsøge at ignorere Bjæffe. Men i længden er det ikke nok at ignorerer Bjæffe, som bare råber højere og højere for at blive hørt. Sammen med det amputerede vægmaleri, skovtrolden, beslutter Bene sig for at tage af sted for at finde nogle andre, som vil tale pænt og behandle ham ordentligt.

“Bene hører en stemme og ser hen på skovtrolden.
“Du kan jo bare gå, når du vil,” siger den halve mund.
Så tager Bene sin del af rummet og går sin vej.”

Bene tager helt bogstaveligt sin del af væggen med den halve skovtrold og flytter ud af værelset. Og ude i verden er der et hul – illustreret med en blank kvadrat midt på siden – hvor skovtrolden passer præcist ind sammen med de andre træer, og lige der passer Bene også ind; blandt nye, rare venner, som byder ham velkommen.

En interessant billedbog, som tager afsæt i en genkendelig søskendekonflikt om, hvem der bestemmer. Bogens pointe er, at man har pligt til at tage ansvar for sit eget velbefindende, man må sige fra og aldrig finde sig i at blive talt grimt til og kommanderet med, og at man skal sige fra over for trusler. Teksten er heldigvis befriende fri for moraliseren, sproget er enkelt. Illustrationerne af Christina Weise taler et tydeligt men samtidig poetisk sprog; mørket kryber ind, den dominerende Bjæffe fylder mere og mere i rummet, mens lille Bene bliver mindre og mindre og er på vej til helt at forsvinde, inden han sammen med skovtrolden forlader Bjæffe, for at vælge sin egen lykke.

Flyt så den sutsko! er en lille fin bog med stor styrke, ligesom Bene er en lille hund, som finder stor styrke i sig selv. Bogen lægger op til gode samtaler om, hvad man vil være med til, og at man skal sige fra overfor dominerende mennesker. Min medanmelder på 5 år synes fx, at det ville have været meget bedre, hvis Bene bare gjorde, som Bjæffe sagde, for så behøvede de ikke at være uvenner.. Det var jeg ikke enig i, og det fik vi os en rigtig god snak om.

Tove Krebs Lange: Flyt så den sutsko!  Høst & Søn, 2009, 32 sider.
Omslag: Christina Weise