Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Tom Becker: Dark side

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Tom BeckerUdskriv anmeldelsen • 6. september, 2010

Darkside er den grumme parallelverden i London, som er grundlagt af Jack The Ripper. Den verden bliver Jonathan en del af ved et tilfælde, eller er det nu det….?

Der foregår mystiske ting i Jonathans hjem, når hans far er indlagt på det psykiatriske hospital.
Nogen vil bortføre Jonathan, og han tvinges til at flygte. Under sin flugt opdager han den hemmelige og skjulte, uhyggelige verden midt i London: Darkside. Her bevæger han sig hen for at komme i kontakt med Carnegie, som Jonathans far mumlede om inden ”mørket” overvældede ham igen.
Carnegie er ikke nogen rar gammel onkel og Jonathan må fra første øjeblik i Darkside kæmpe for sit liv.

Jeg elsker London og det var af den grund jeg lånte Darkside for at læse for min søn. Det har ingen af os fortrudt – vi er nu i gang med 3. del om Darkside og Jonathan!

Darkside er et frygteligt sted, ulækkert, skummelt, mørkt og fyldt med onde skabninger fra vampyrer over ulvemænd til monstre. Her findes ingen moderne bekvemmeligheder som biler, elektricitet eller telefoner, men mørke gyder og uhyggelige bygninger er her nok af!

Beskrivelsen af Darkside er fantastisk og ideen er super, tænk at dele London op i Lightside (som vi kender) og så Darkside, hvor alle er født onde! Der er ikke meget Hogwarts over Darkside, men bogen fascinerer på samme måde som Harry Potter-universet og kan læses (højt) af mange der slugte Rowlings serie – dog er Darkside ikke for sarte sjæle – her er skabninger som Voldemort på
hvert gadehjørne!

Fantastisk velskrevet fantasyroman, som også er god at læse højt.

Seriens engelsksprogede hjemmeside

Tom Becker: Darkside (Darkside;1)Oversætter: Trine Bech. Flachs, 2009.- 272 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)