Tina Bisgaard Norup & Lilian Brøgger: I de allerældste dage
Emner: billedbog, dansk, fra 4 år, god til højtlæsning, rim og remser • Se alle anmeldelser af: Lilian Brøgger • • 26. februar, 2011Rim og remser bliver man aldrig for gammel til!
Tina Bisgaard Norup har skrevet denne sjove og legesyge bog på vers.
Læs om morfar, der måtte nøjes med skelette af en myre. Eller om troldmanden Trond. Du kan også læse om mormors mand, der er vild med vand, Zaren af Zanzibar, der puster og stønner, når han er på indkøb med sine 67 sønner og om Fandens fødselsdag.
Bogen er et orgie af små historier, der alle bliver fortalt i højt humør.
Forældre nu om stunder
tror jorden den går under,
hvis en aften ganske kort
deres pc går i sort.
Uden at ku klikke
dur de voksne ikke.
I de allerældste dage minder i stil om Halfdan Rasmussens rim og remser. Jeg tror endda, Tina Bisgaard Norup sender mesteren en lille hilsen:
Jeg er så sur som firs citroner
og mer´ tændt af end ti kanoner…
Der bliver leget med ord og vendinger, så det er en fornøjelse mens Lilian Brøgger har illustreret så der er nok at se på, imens der bliver læst højt. Det er en af den slags bøger, der er bedst til højtlæsning.
Tina Bisgaard Norup & Lilian Brøgger: I de allerældste dage. Forlaget Alma, 2010.