Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Thomas Winding: Den store Thomas Winding

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Thomas WindingUdskriv anmeldelsen • 18. januar, 2009

storethomaswDen store Thomas Winding er en god titel til en bog – for Thomas Winding var stor. Han havde mange talenter, og et af dem var at skrive, det står meget klart efter at have læst (og hørt) denne bog.

Det kan virke lidt voldsomt og egentligt ret upraktisk, med en billedbog med 554 sider. Men tiden er til dvd bokssæt og samlede bogudgaver. Og nu også samlede bogudgaver, for Den store Thomas Winding er netop en samlet udgave af Thomas Windings bedste historier, Flere af Thomas Windings bedste historier og Endnu flere af Thomas Windings bedste historier. Det er den rene overflod, og de er her alle sammen: Oda, den lille bamse, den lille hund Meste, Super Carla og mange flere.

Jeg trasker nogen gange en del rundt om grøden, når jeg skal skrive om en bog. Så jeg har haft “Den store Thomas Winding” liggende i et godt stykke tid. I perioder har den været bortført ind på husets børneværelser (hvor det har været meget populært med de to medfølgende cd’er, hvor Thomas Winding læser nogle af historierne højt), men den har også ligget og ventet i stuen. Det har været sjovt at se folks reaktioner på den. Mange har haft fingererne i den, og for nylig fik tanken om barndommens oplevelser med Super Carla næsten en tåre frem i øjenkrogen hos en gæst.

Men ud over at fungere som et katalog over mangt et barndomsminde, så er det også sjovt, i denne udgave, at se de mange forskellige illustratorers arbejde. Der er i sandhed mange måder at gøre det på, og der er langt fra Rina Dahlerup til Dorthe Karrebæk. Ud over deres er der illustrationer af Thomas Winding selv, af Bente Bech, Mette Dreyer, Tove Krebs Lange, Birdie Poulsen og Lillian Brøgger.

Det er en smukt, rørende, sjov og klog bog. Æret være Thomas Windings minde – Den store Thomas Winding.

Thomas Winding: Den store Thomas Winding. Politiken, 555 sider, kr. 249,00

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)