Fortællingen.dk

Den rodløse, unge fyr Tue drager ud i verden og konfronteres med fortiden, men også en mulighed for en fremtid.

Tue er taget til Sydamerika på egen hånd for at rejse rundt med rygsæk i 3 måneder. Hans bibel er – som for så mange andre rygsækrejsende – “Lonely Planet”- guiden. Tue bor først på eget hotelværelse booket hjemmefra, men kommer gradvist og lidt tøvende ind på livet af andre unge fra den vestlige verden. De bor alle på de hostals, som anbefales i Lonely Planet. De bor på sovesale, det er billigst, og da det sociale liv spiller en stor rolle, passer det også på den led.
Læseren får aldrig at vide, hvilket sydamerikansk land det er, Tue befinder sig i. Det er et fattigt land, præsidenten er blevet valgt på et ikke holdt løfte om at hjælpe de fattige. Rundt omkring er der vagter bevæbnet med maskinpistoler og iført skudsikre veste. Narkohandel og hævndrab hører til hverdagens begivenheder – det oplever Tue på nærmeste hold. Ved samme dramatiske begivenhed støder han for første gang på en smuk ung dansk pige.Tue er lidt stille og indadvendt. Han er vokset op i trygge rammer på Frederiksberg, og er blevet student året i forvejen. Man fornemmer, at der er sket et eller i hans liv, som han er meget påvirket af, men som han ikke taler åbent om.

På et af de første hostals bliver han gode venner med en tysk pige, der hedder Leni. Snakken blandt de unge back-packere går, og de bliver begge fascineret af historien om “høvdingen”, en af deres egne, der på en tur ind i regnskoven kommer alvorligt til skade, men bliver reddet af en indiansk ånd. Snart møder de denne “høvding” – et møde, der for Tue betyder en nat i regnskoven, helt alene med tankerne om vennen Mark, som han har mistet. Og senere, at han forlader de andre og drager videre på egen hånd.

Allersidst under Sydamerika-opholdet støder han igen på den smukke danske pige, som rejser alene. Helena hedder hun, og det er til hende, han for alvor får fortalt historien om vennen Mark, som på tragisk vis mistede livet. Det har lammet ham gennem flere måneder, hvor han mest har siddet på sit værelse og lyttet til deres fælles yndlingsmusik. Faktisk skulle de have været på denne rejse sammen, og ideen var Marks.

Måske får Tue ikke set og oplevet så meget på turen, men han får bearbejdet sin sorg over Marks død og bliver klogere på sig selv. “Det er, som om jeg har båret ham med på hele turen, som en slags skytsengel. Han er med mig som en permanent glæde og sorg”. Selv om deres veje skilles, bliver Helena også den pige, der gør, at han for alvor igen kan løse op for kærligheden i sit liv.

Det er en god roman om at være rejsende i et uland og om, hvad det vil sige at miste en ven – og ikke mindst om det at være ung og skulle finde ud af, hvad man skal stille op med sit liv.
Thomas Oldrup: Backpacker med livet på nakken. Gyldendal, 2005
Forside: ?