Fortællingen.dk

Hvor langt kan man komme med en stegepande og en bog om fårets sygdomme? Endnu en sprudlende og sjov fortælling fra Diskverdenen.

Terry Pratchett, der tidligere har givet os både tæppefolk og gnomer, introducerer nu en ny race af undermålere; De små blå mænd. De små blå mænd lever på diskverdenen, som vi kender fra ”Magiens farver” m.fl. Men denne historie kan uden problemer læses selvstændigt.

De små blå mænd, også kaldet Nac Mac Feeglerne (for det hedder de), fylder godt i historien, men den egentlige hovedperson og store helt er den 9-årige pige Tiffany. Tiffany er lidt ud over det sædvanlige. Hun er nysgerrig, klog og modig, og så vil hun gerne være heks.

Da Tiffany en dag tager kampen op med det væmmelige, spidstandede og grønhårede vanduhyre Janne Grøntand, som hun slår ud med en stegepande, vækker hun heksesamfundets interesse, og hun indvies i lidt af deres hemmeligheder.

Denne nye viden og indsigt får hun hurtigt brug for, da en ond dronning bortfører Tiffanys frygteligt forkælede og irriterende lillebror Adelbert. Den onde dronning bestyrer et mareridtsagtigt land, hvor folk med ufine metoder lokkes ind i en drømmeverden bestående af deres egne drømme. Et land, hvor det kræver mere end almindelig listighed at overleve.

Heldigvis er Tiffany mere end almindelig listig. Hun er i øvrigt ikke specielt glad for sin lillebror, men hun føler sig alligevel så krænket over på den måde at være blevet frarøvet ham, at hun beslutter sig for at drage ind i den farlige drømmeverden for at redde ham. Heldigvis har hun de små blå mænd med sig, og de kan et trick eller to.

Pratchett viser igen, at han kan fortælle en god historie, og at han har en humoristisk sans ud over det sædvanlige. Der er en overflod af sjove påfund og en masse elskelige figurer. Det jeg især finder sjovt i denne bog er, når han sender tråde ud i vores virkeligheden, til vores kuglerunde jord og til andre litterære værker. På et tidspunkt bemærker Tiffany, at eventyret om Rødhætte og ulven er urealistisk (urealistisk !!), for enten er lille Rødhætte ubegribeligt dum, da hun ikke kan kende forskel på sin egen bedstemor og ulven, eller også må hun komme fra en ufatteligt grim familie. I øvrigt er Nac Mac Feeglerne kun bange for en eneste ting i verden, nemlig sagførere. Når der er sagførere i nærheden, så lyser deres sværd blåt. Der er således lagt små sjove hilsner ind i historien. Dem kan man grine af, hvis man falder over dem. Ellers kan man grine af alt det andet. For sjovt er det.

Små blå mænd anbefaler jeg hermed til alle, der kan lide at læse en legesyg forfatter.

Terry Pratchett: De små blå mænd (Diskverden). Oversat af Svend Ranild. Borgen, 2005. Forside: Paul Kidby. Originaltitel: The Wee Free Men