Fortællingen.dk

Vilde vikinger og bloddryppende spænding! Veulf er fortsættelsen af historien om Arnulf. Arnulf er fortsat på flugt, nu under cover under navnet Veulf.

I efteråret 2005 efterlod vi med tilbageholdt åndedræt den unge Arnulf druknedøden nær i Norge. Nu er fortsættelsen heldigvis klar. Vi får fisket Arnulf op af det kolde vand. Han kommer hårdt såret og plaget af smerter til sig selv. Til sin gru opdager han, at hans redningsmænd er nogle kristne munke. Dem har han jo hørt mangen en ond historie om, så han er i starten noget på vagt.

Allerbedst som Arnulf konstaterer, at munkene ikke vil ham noget ondt, bliver de invaderet af en flok jomsvikinger, der dræber og plyndrer, som den slags nu gør. Men Arnulf er endnu engang heldig. Før han taber hovedet, får han overbevist vikingen, Svend, der trænger ind i hytten hvor Arnulf ligger på sit sygeleje, at han ikke er Kristtilbeder.

Svend og Arnulf kommer hurtigt på bølgelænge med hinanden. Svend tager Arnulf under sin beskyttelse og tilbyder ham at sejle med til Jomsborg. Efter lidt brummeri accepteres det af de andre jomsvikinger, og så er der i den grad lagt op til nye eventyr for unge Arnulf.

Arnulf er stadig plaget af sorg over at være brodermorder og over tabet af sin elskede. Men blandt jomsvikingerne finder han en plads og bliver efterhånden accepteret som en rigtig, om end ung, mand. Tilbage i Jomsborg oplever Arnulf, hvordan det er et fuldtidsarbejde at være viking. Hvordan de skal træne og træne for at være kampklare vikinger, når situationen kræver det – og det gør den ganske ofte.

Veulf er spændende og nærmest filmisk danmarkshistorie, men det er barske løjer: blodet løber, tarmene flyder og hjernemassen sprøjter til alle sider. Man skal holde af kampscener og flere kampscener og kvad og omvendte ordstillinger. De omvendte ordstillinger gør den lidt svær at læse, men finder man først melodien, går det lystigt derudaf. Som i ”Arnulf” er det også her tydeligt, at forfatteren ved rigtig meget om livet i vikingetiden. Det er altid imponerende, når folk formår at udnytte deres ”nørderi” til at fortælle en spændende historie – for det gør hun.

Arnulf/Veulf går så grueligt meget igennem. Men jeg kan godt, uden at afsløre for meget, fortælle, at håbet genvindes til slut.

Susanne Clod Pedersen: Veulf, 2. del i serien. Borgen, 2006.