Fortællingen.dk

Tempofyldt fantasy-historie stoppet med krig, hvor aktørerne er varulve, vampyrer, genfærd, gigantiske sneleoparder og en enkelt prinsesse

Ismarkens tronarving – prinsesse Thirrin Freer Stærk-i-Armen Lindenskjold – er 13 år, da hun må spænde hjelmen og samle alt sit mod, sin snilde og kampgejst og lade sig hvirvle ind i den ansvarsfulde opgave, det er, at redde riget Ismarken fra det mægtige Imperium. Den hær, der har knust modstand i adskillige riger verden over og som nu invaderer Ismarken, ledes af den ondskabsfulde og krigeriske Scipio Bellorum, som opdrager sine soldater med så hård næve, at de er udviklet til de rene slagtermaskiner. Ismarkens hirdmænd er dog ikke helt uefne, men selv om de heller ikke mangler mod og mandshjerte, er de i håbløst undertal. Ismarkens hær er så petit, at Thirrin må begive sig af sted på en spændende færd for at finde medsammensvorne. Der er varulvene (som Ismarken altid har holdt sig langt fra – faktisk har de selv nedslagtet dem ved lejlighed), og så er der et blodtørstigt vampyrrige og et land fuld af gennemsigtige og sarkastiske genfærd, og endelig er der trumfen; de smukke sneleoparder højt fra nord, som efter sigende besidder adskillige menneskelige kvalifikationer. Det er ikke ligetil at finde allierede, men heldigvis får Thirrin hjælp af drengen Oskan (heksemester in spe) og et par nære rådgivere fra hoffet – heriblandt den naturvidenskabelige Maggiore, som repræsenterer alt det, der er fornuftigt og beviseligt. Således med magi og videnskab i ryggen udforsker Thirrin og hendes følgesvende de spændende lande mod nord, og det lykkedes dem ikke overraskende at skabe nye kontakter. Ikke alt forløber dog glat, og selv om det lykkedes Ismarken at ruste sig bedre til den helt store konfrontation mod Imperiet, koster det også sine ofre.

Historien om Thirrin forløber under et år, og fornemmelsen for tid og afstande er ikke helt knivskarpe. Der udkæmpes en del blodige og barske slag i romanen, og de er alle levende beskrevet. Har man læst Ringenes Herre eller set særligt Peter Jacksons ”De to tårne”, er man helt med. Generelt er der skævet en del til både Tolkien og andre klassiske fantasy-fortællinger. Ismarken og dens borgere minder meget om stereotype vikinger. De fejrer den hedenske jul, er glade for mad og øl. Det store Imperium minder meget om Romerriget. De har romersk klingende navne, og de breder sig og besætter alle lande, de kan nå, for at præge og udvikle dem i deres eget billede.
Selvom Thirrin fra Ismarken rummer megen intertekstualitet, har den alligevel sin egen originalitet. Stuart Hill har tilført historien en del humor, der fungerer bedst, når den er sarkastisk, og er lidt søgt, når den bevæger sig over i slapstick. Jeg synes godt om den måde, forfatteren har hevet en masse guf ud fra sagn, historie og den klassiske fantasytradition. Hill sprudler af fortællerglæde og ideer, og det er en af romanens store forcer. Thirrin fra Ismarken er en roman, der hylder fantasien og magien. Jeg frygtede, at den ville kamme over med svulstige fantasy-floskler, men Hill forstår at afvæbne med humor og et godt tempo på handlingen.

Thirrin fra Ismarken er endnu et pletskud fra Forlaget Sesam, der efterhånden har bidraget væsentligt med flotte og gode børnelitterære udgivelser. Forlaget har søsat en del serier indenfor den fantastiske genre, og de udgiver og oversætter også helt nye titler. Thirrin fra Ismarken er således fra 2005 og er forfatteren Stuart Hills debut. Romanen skulle gerne blive en del af en trilogi, og jeg tvivler ikke på, at forfatteren finder stof i det univers, han har opstillet i denne første del.

Sesam har delt Thirrin fra Ismarken op i to bind, for de yngre læsere vil det måske gøre værket mere overskueligt. Personligt havde jeg foretrukket den samlet. Forsideillustrationen er, som en rigtig fantasyforside bør være. Flot, farverig og spektakulær.

Stuart Hill: Thirrin fra Ismarken, bd. 1-2. Oversat af Kim Langer. Sesam, 2005. Forside: ? Originaltitel: The Cry of the Icemark