Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Stephenie Meyer: Tusmørke, bind 1-2

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: redigeres, Stephenie MeyerUdskriv anmeldelsen • 16. december, 2005

Stephenie Meyer: Tusmørke, bind 1-2Hyper-romantisk historie om en hed kærlighed, der drives og besværliggøres af drifter.

Fugtig og klam på grund af den hyppige regn og i næsten konstant halvmørke ligger den lille kedelige by Forks, hvor teenageren Isabella vælger at flytte til for at bo hos sin far.
Kulturforandringen bliver, ikke overraskende, stor, men Isabella bliver hurtigt ombejlet og populær hos sine nye klassekammerater. Hun er heldig og får hurtigt nye venner og klarer sig fremragende fagligt i skolen. Alligevel keder hun sig, men da hun i skolen får øje på de karismatiske, smukke og reserverede Cullen-søskende, særligt drengen Edward, får Isabella noget at stå op om morgenen for; et glimt af Edward. Da hun kort tid efter sin ankomst til Forks, i forbindelse med en ulykke, kommer i nærkontakt med Edward, starter det spil mellem de to, der kommer til at fylde fortællingens mere end 500 sider.

Det står bag på bogen, så jeg afslører det også; Edward er vampyr. Han er dragende, smuk og endda sympatisk, sidstnævnte skyldes i høj grad, at han er en meget politisk korrekt vampyr, der ikke stiller sin blodtørst med andre mennesker. I stedet vælger han at jage dyr ligesom den gruppe af vampyrer, der har samme overbevisning som han selv. Sammen lever de som en familie, der tager en aktiv del i det samfund, de lever i, men samtidig undgår de for meget personlig kontakt, hvilket er en sikkerhedsforanstaltning. Over for sig selv og over for andre.

Der står også bag på bogen, at Isabella og Edward er kærester, det er måske lige at afsløre for meget for tidligt, for læseren skal igennem flere hundrede siders kispus, før de to forenes i en kærlighed, der er både saftig, kraftig og meget farlig…

Tusmørke er en roman, der driver af drifter og svulmer af svulstighed. Den er ualmindelig romantisk, og er man ikke til højtravende nærmest lyrisk gammelklog teenagekærlighed, bør man holde sig langt væk fra Tusmørke. Umiddelbart falder jeg ind under denne kategori, men det udelukker alligevel ikke, at jeg blev underholdt af historien, der er bygget op som en jagt, snigende og langvarig med stor tålmodighed, før byttet fanges og slagtes. Tusmørke er grundlæggende bygget op omkring en almindelig klassisk ungdomsroman, men blander sig med vampyrmyten, som i bund og grund rører samme problematikker omkring identitet.

Jeg fandt Tusmørke mest spændende, når den bevægede sig tæt på historierne og miljøet omkring vampyrmyten. Problemer med forældre, skolegang, fnidder mellem venner er nødvendige elementer i historien for at skabe rammerne, men klart nok ikke halvt så spændende som fortællingen om, hvordan et menneske har gennemlevet adskillige århundrede. Det sætter fantasien i gang, men ikke helt så meget hos forfatteren, som jeg sad under læsningen og krydsede fingre for.

Tusmørke er delt op i to bind, men er et sammenhængende værk. Forsiderne anslår fint indholdet og signalerer og opfylder romantisk uhygge perfekt henvendt til unge pigehjerter

Stephenie Meyer: Tusmørke, bind 1-2. Oversat af ?. Sesam, 2005. Forside: ? Originaltitel: Twilight 

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (5 stemmer)
Loading...

116 kommentarer »

  1. ^Det man kan læse af Midnight Sun er bare genial. Og ja, man forstår bare de ting der sker i Twilight, så meget bedre efter at have læse det af Midnight Sun, jeg forstod blandt andet meget bedre, hvorfor det er at Edward har et lidt anstrængt forhold til Alice..
    – Det er virkelig godt:)

  2. der står inde på saxo.com at eclipse udkommer på dansk den 7/8 2009 😀

  3. Jeg ende med at bestille alle bøgerne på engelsk. Kunne simpelthen ikke vente til at Eclipse udkommer på dansk..
    Det er virklelig de bedste bøger jeg nogensinde har læst, de er bare fantastiske!!

  4. hej alle!
    har et par spørgelsmål:^

    1 nogen der ved HVOR man kan læse Midnigth Sun?
    2 eR der noget i ‘sagaen’ der hedder ‘Forever Dawn’ hvis ja, hva så?

  5. Ved ikke med Midnight Sun 😉
    Den hedder ikke “Forever Dawn”, den hedder “Breaking Dawn”, hvis det er den du mener 😉 Det er nummer 4 i serien 🙂

  6. Nej , men det er fordi at jeg har læst på flere sider noget med foever dawn, ved godt at 4’ern hedder breaking dawn

  7. Jeg har ikke hørt om Forever Dawn men hvis der er mere så ville det da bare være kanon..

    Halvdelen af Midnight Sun ligger på Stephenie Meyer’s hjemmeside fordi den blev hacket.. Men når hun er færdig med den så udgiver hun den ligesom de andre bøger..

    http://www.stepheniemeyer.com/midnightsun.html

    Hvis du går ind på dette link og ruller en lille smule ned på siden så er der et link der hedder Midnight Sun Partial Draft.. Så kan du læse de første 12 kapitler.. Det er virkelig godt by the way..!!! 🙂

  8. Okay Forever Dawn var en bog hun havde skrevet kun til hendes søster før hun skrev New Moon, Eclipse og Breaking Dawn som bare handlede om deres kærlighed til hinanden og lykke.. Lyder lidt kedelig.. Det havde hun også ment og skrev så de andre bøger.. Det er vist ikke en ungdomsbog så hun vil ikke offentliggøre den..

  9. Hej folkens,
    Jeg så Twilight 8 dage i træk og er fuldstændig skudt i den. Jeg er også bog narkoman og ved hvordan det er at vente. Venter i øjeblikket på den næste eragon bog. Jeg har en smule svært ved engelsk, og tror selv at jeg vil få mest ud af det på dansk. Men her inden er i ikke særlig positive over for de danske bøger. Synes i jeg skal give mig i kast med de engelsk? (Fik 7 til mine engelsk eksamner i år, så helt gal er den ikke.)

    Forøvrigt kommer New moon i de danske biograffer den 20. novemeber 2009; http://www.popcorn.dk/nyheder.html . Har også lige set traileren på youtube, den er mega fed. kan slet ikke vente.

    Knus Louise, 17 år.

  10. Heej Louise J:)
    -Først vil jeg lige sige, jeg har læst hele serien på engelsk, og de to første på dansk, og den danske oversættelse er ikke så gal som nogen for det til at lyde. Jeg syntes at der er noget der går tabt under oversættelsen og at de engelske på en måde virker stærkere, men ellers så er de danske helt fine..
    Men jeg synes da at du lige så godt kan give dig i kast med de engelske, de er ikke spor svære at læse.. De er faktisk rimelig lige til:) hvis du har svært ved engelsk, så kan du jo først læse Twilight og New Moon på dansk, så du ved hvad der sker og det ikke er så fremmede for dig, så kan du læse dem på engelsk derefter når du ligesom kender historien.. 🙂
    Håber du kunne bruge det til noget:)

    -Hilsen Maja

  11. Mange tak for hjælpen. Tror jeg giver mig i kast med dem på engelsk.

  12. jeg EEEEELSKER TWILIGHT :D:D:D:D

  13. hejsa

    jeg har læst bind 1, men hvad er bind 2..
    forsatter den i bind 2 eller ikke?

  14. Jo, den fortsætter i bind to! 🙂

  15. Hvis du er vild med Twilight så tjek min fanside, jeg ejer sammen med min veninde ud. Den hedder http://www.fanpires.wep.dk 🙂

  16. […] Efter lang tids venter er tiden endelig kommet; filmatiseringen af Twilight har Danmarkspremiere. I forbindelse med filmen genudgives bogen med en flot, stemningsfuld forside. Twilight er tidligere udkommet i 2 bind med titlen Tusmørke. […]

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)