Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Stephenie Meyer: Formørkelse

Emner: , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Stephenie MeyerUdskriv anmeldelsen • 7. september, 2009

formoerkelseTwilight-sagaen forsætter. Bella har truffet sit valg: Edward og udødeligheden

Bella er splittet. Lykkelig som aldrig før, fordi Edward er tilbage og på grund af løftet, han har givet hende. Men samtidig ulykkelig, fordi hun ved at vælge Edward har ødelagt forholdet til sin bedste ven Jacob. Bella er i klemme, ikke bare mellem to mænd som begge elsker hende, men mellem en vampyr og en varulv – skabninger, som åbenlyst foragter hinanden, og som historisk set altid har ligget i krig.

Edward er på vagt. Bella er tilbage i hans liv, men lykken har en pris. Et løfte er blevet givet, et løfte om at opfylde Bellas ønske om at blive udødelig. Spørgsmålet er bare, hvor lang tid Edward kan udsætte forvandlingen. Han ved, at Bellas liv er i fare, så længe hun er menneskelig, og koldblodige fjender nærmer sig Forks. Men Edward er stædig og overbevist om, at han kan sørge for Bellas sikkerhed, uden at hun mister sin menneskelige uskyldighed.

Jacob lider. Edwards tilbagevenden har kostet ham Bella. Han elsker hende, men ved, at han aldrig kan blive mere end hendes ven. Men han kan ikke give op, han kan ikke acceptere Bellas valg og tanken om, hvad Edward vil gøre ved hende. Alle kneb gælder, selv om det i sidste ende kan koste ham alt.

Er man ny i Twilight universet, skal man ikke starte her. Fra første side befinder man sig midt i dramaet, og det er en nødvendighed at have læst de første to bøger i serien. Twilight serien er blevet bedre og mere nuanceret for hver bog, og Formørkelse er svær at lægge fra sig. Det romantiske trekantsdrama fylder meget, og indimellem bliver Bellas usikkerhed og hjælpeløshed lidt irriterende. Men heldigvis er Formørkelse først og fremmest spændende. Historien folder sig ud og afslører flere og nye lag, valgene bliver sværere, og alt er ikke længere sort og hvidt. Legender og myter om varulve og vampyrer er med til at gøre historien dybere end blot en klassisk kærlighedshistorie.

Som Twilight fan må man glæde sig til november, hvor den 4. og måske sidste bog i serien udkommer, og hvor filmatiseringen af New Moon får biografpremiere.

Stephenie Meyer: Formørkelse (Tusmørke-serien ; 3. del), oversat af Tina Schmidt. Carlsen, 2009, 684 sider.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (8 stemmer)
Loading...

6 kommentarer »

  1. Den bog er bare så super skøn, den er lige så god som harry potter

  2. Den er bedre end Harry Potter.

  3. Jeg bryder mig ikke rigtig om den. – samtidig med at jeg elsker den. Kan vildt godt lide Jacob og sys at det er vildt synd for ham. Kan ikke forstå at Bella kan have så dybe følelser for ham, som hun åbenbart har, når hun alligevel ikke vil være sammen med ham fordi hun har valgt Edmund!

  4. Jeg elsker bøgerne de er vildt gode. Også filmende. Stephanie Mayer du´har en vildt god fantasi.
    Du styre.

  5. Det er den bedste bog jeg nogensinde har læst.

  6. ELSKER, The Twilight Saga !!! Men har bare et lille Problem… I formørkelsen, S. 103 Skriver Edward og Bella til hinanden… Edward skrev med “En hel stil med sin kalligrafi-skrift” Men kan bare ik’ finde ud af Præcis hvilken skrift det er… Ville være så taknemlig, vis nogen gad at hjælpe XD

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)