Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Steen Føge: Fuglen fra Helvede

Emner: , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Steen FøgeUdskriv anmeldelsen • 4. marts, 2009

fuglenfrahelvedeVelkommen til dyster fremtid, hvor dæmoner vandrer på Jorden.

Vild Dingo: Dystopia er en nye er en ny serie af Gyldendals letlæste Dingo-bøger. Fokus er lagt på grumme historier og dystre tegninger, hvilket til fulde gør sig gældende i Steen Føges undergangsvision Fuglen fra Helvede. Føge debuterer her, og han gør det lige på ord hårdt – der er dømt blod gru gru.

Fuglen fra Helvede starter som science fiction. Vi er i en ødelagt verden, sandsynligvis nogle år efter det meste af klodens vand lader til at være forsvundet. Vi følger de to brødre Villads og Tavs, som forsøger at finde en gammel brønd, hvor de håber, at der stadig er noget at drikke. Men snart forlader vi science fiction-genrens muligheden og begiver os i stedet over i horror-genrens afskyeligheder: vandmanglen synes at være et angreb fra det dybeste Helvede, og byen vrimler med blodtørstige fuglevæsener. Og selve fuglen fra Helvede jagter de to brødre.

Det bliver en kamp på liv og død, både for dem og for planeten.

Steen Føge forklarer ikke meget. Tingene er blot, som de er, og det er ikke altid lige logisk. Det gør, at bogens kvaliteter nok skal findes som sammenhængende fortælling, men snarere i dens umiddelbarhed. Der er gang i den lige fra starten, faren er konstant overhængende, og de dødbringende fuglevæsener skal nok skabe kuldegys hos mangen en læser.

Med sit fokus på action, gru og store optrin vil Fuglen fra Helvede nok især tiltale drengelæserne.

Steen Føge: Fuglen fra Helvede (Vild dingo, Dystopia). Illustreret af Rebecca Bang Sørensen. Gyldendal, 2008, 37 sider.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (3 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. steen føge er min læger i 4k