Fortællingen.dk

Uhyre spændende og velskrevet historie der er svær at ryste af sig igen.

Jeg kender ikke meget til australsk børnelitteratur. Eller jeg kender faktisk ikke australsk litteratur i det hele taget. Jeg ved faktisk forsvindende lidt om Australien, så på denne jomfrurejse ind i den australske litterære verden henter jeg, helt automatisk, billeder fra den australske tv-serie De flyvende læger og en gyser, jeg for nyligt har set, der hedder Wolf Creek. Sidstnævnte var i øvrigt en ret foruroligende sag, og det er denne roman også. Dybt foruroligende.

Langt ude i den australske ødemark, hvor der er tørt, støvet og varmt, bor familien Willow. Fem børn i alderen 14-ca. 25 år, en alkoholisk og ubehagelig far og en mor, hvis største glæde i livet er at holde en tepotte, som står hende meget nær. Sammen driver familien deres forfaldne farm og en lille ynkelig campingplads. Campinggæster, der finder derud, vender aldrig tilbage efter et besøg, og ingen i familien kommer nogensinde væk.

De fem søskende kommer egentlig fint ud af det med hinanden. Særligt Jordan og Michelle. Faren Griffin kan karakteriseres som personificeret ondskab, og familien holdes tungt sammen af hans modbydelige væsen, hvilket bl.a. indebærer, at Jordan på 20 år får mange tæsk. Der behøves ikke altid være en anledning.

En dag bryder en fremmed ind i familiens ellers tætte ubrydelige cirkler. En campinggæst; den middelmådige kunstner Bow Fox slår sig ned på farmen en sommer. Han betages med det samme af den smukke Michelle, som til hans store forundring ikke viser interesse. Bow Fox ser ikke det virkelige forfald på farmen som noget foruroligende, og han ser slet ikke videre ind bag det ydre forfald. Han ser en smuk, knibsk ung dame, som han ønsker at erobre. Afvisning får ham ikke til at trække følehorn eller hormoner til sig, og han viser venskabelig interesse for søskendeflokkens yngste medlem og begynder at udspørge om familien og planter tvivl ved den måde, de lever på. Efterhånden lykkes det Bow Fox at kravle så tæt ind på familien, at det ender helt galt. Inden da afsløres det ene bizarre optrin efter det andet. Stemningen bliver konstant mere og mere knugende, efterhånden som familiens historie kryber frem.

Sovende hunde er ildevarslende fra første linie, sørgmodig i sin beskrivelse af miljø og mennesker og samtidig uendeligt fascinerende. Romanen er uhyre velskrevet, og det er lykkedes forfatteren Sonya Hartnett at skabe en meget sanselig historie, der frembringer mange indre billeder. Man kan lugte sveden fra Bow Fox, ane sveddråberne på hans overlæbe. Man kan se Jordans blide øjne for sig og mærke Michelles skarpe tunge.

Sonya Hartnett har skrevet adskillige bøger – ikke alle er oversat til dansk. I 2006 er “Tin og tunnellerne” udkommet, og den anbefaler jeg lige så varmt som Sovende hunde.

Sonya Hartnett: Sovende hunde. Oversat af Else B. Robinson. Gyldendal, 1997. Forside: Thomas Balle. Originaltitel: Sleeping Dogs.