Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Sheba Karim: Nina Khan 16 år og pelsdyr

Emner: , , , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Sheba KarimUdskriv anmeldelsen • 29. august, 2010

Liste over hvorfor Asher vil kunne lide Nina: Jeg er sjov, jeg går ikke længere med bøjle, jeg er intelligent, men ikke supernørdet, jeg har et pas, jeg kan lave spaghetti med kødsauce, jeg er eksotisk ligesom ham

I en lille amerikansk flække bor Nina Khan, muslismsk-pakistansk teenager. Hun er godt forvirret over at være splittet mellem to kulturer og at være på vej fra barn til voksen. Hverken hun selv eller familien er særligt troende, men de er ret fastbundet til deres skæbne. Tror hun.

Et mylder af stærke, sjove og eftergivende personligheder har hver især deres at byde på, når Nina prøver at spejle sit liv i deres for at finde sit eget ståsted og kærligheden.

Der er de to all-American veninder, der slår sig løs på dating-markedet. Bridget, der vælger kæreste med hjertet og bevidstheden om, at hendes forældre ikke vil bifalde hendes valg. Helena, der vælger af medlidenhed, men også fordi hun inderst inde frygter at blive forladt. Den muslimsk-pakistanske veninde Huma, som elsker sin irske Ian, men giver efter for forældrenes pres og indgår i et arrangeret ægteskab.

De kærlige, velmenende forældre med deres uforståenhed over for Ninas kulturelle dilemmaer  og længsel efter kæreste og fester. Den tilsyneladende fraværende storesøster, der brillerer som studerende på Harvard. En tilnærmende søster-snak åbner nok op for en indbyrdes større forståelse og mulighed for, at de kan nå hinanden.

Da Nina forelsker sig i den guddommeligt smukke – og italienske Asher, sætter det en større selvransagning i gang hos hende, for ham vil hun ikke opgive uden kamp. På mange måder føler hun sig udenfor. Men indser i forløbet, at nogle af hendes begrænsninger skyldes manglende selvaccept. Og der er stier, hun selv må træde, og andre ikke kan træde dem for hende.

Ninas historie er båret af en lun sarkasme og håndfaste, teatralske absolutter. Hun skiftevis vansmægter eller er i den syvende himmel. Men er aldrig helt alene, for de gode veninder og familien udgør et solidt, om end et til tider lidt klodset sikkerhedsnet.

Sheba Karim: Nina Khan 16 år og pelsdyr. Oversat af Louise Urth Olsen Carlsen, 2010.- 252 sider. Forside: Lonnie Hamborg.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (6 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.