Shane Brox: Shanes Verden
Emner: bogadaption, dansk, faglitteratur, fantastiske fortællinger, fra 5 år • Se alle anmeldelser af: Shane Brox • • 12. april, 2008“Skrammel, som ikke kan bruges i dag, kan du altid bruge i morgen!”
Kender du Shane? Hvis ikke har du chancen for at stifte bekendtskab med ham, i hans nye bog Shanes Verden. Bogen er baseret på DR´s børneprogram af samme navn.
Shane kan bruge alt til at lave legetøj med. Juicekartoner, æsker, dåser, gammelt legetøj, spillebrikker, en halv ledning, pænt slikpapir, dippedutter og dingenoter. ALT! Sammen med sin hund Jacob forvandler han skrammel til sørøverskibe, fødselsdagskager og raketter.
Ligesom i TV-programmerne af samme navn fortæller Shane en historie og imens han fortæller forvandler skrammel sig til legetøj. I bogen kan du læse om smukke syge Ingeborg, der er en sød men meget ensom modellervoksdame. Hun er så syg, at hun kommer på sygehuset. Et hjerte fuldt af ubrugt kærlighed er meget farligt. Måske kan Doktor Kittelfin hjælpe?
Eller historien om Pølse Pia der blev født som en fin, rød strømpe på foden af en lækker fotomodel. Men så blev hun smidt ud… Heldigvis finder Shane hende.
Bogen er spækket med flotte billeder, der både fortæller historien, og hvordan du selv kan lave de fine ting.
Shanes Verden er fortryllende. Hvem har ikke lyst til at få en fin fødselsdagskage som den Lilleged får, eller lave en stjerneraket, der kan flyve helt ud til stjernerne?
Med sin fantasi og finurlige fortællinger sparker Shane Brox til læserens egen fantasi. Så fra nu af er det forbudt at smide noget ud! Hvem ved hvad det kan bruges til i morgen.
Shane Brox har udgivet en række børnebøger. Bl.a. Magisk Monstermad, Titania-serien, og den smukke billedbog Maskarade, der danner grundlag for et børnestel fra Royal Copenhagen af samme navn, selvfølgelig også designet af Shane Brox.
Shanes Verden; Tekst & illustrationer af Shane Brox
Fotografier: Rolf Konow. Layout og grafisk tilrettelægning: Tramperriet ved Stine Trampe Broch
DR, 2008; 48 sider. – pris: 199,95
Se tv-programmerne Shanes verden på Oline-tv!
[…] hans bøger? Titania – Dødens skov, Lille Bussers strabadser, Lille Bussers mareridt og Shanes Verden. Læs vores interview med Shane […]
Kære Shane. Du er en meget stor skinnende stjerne på min himmel. Du møder børnene, hvor selv de mest belevne pædagoger ikke kan møde dem, og tro mig, for jeg er selv pædagog…keep on going buddy, ´cause you got the right stuff !!!!! Du er helt speciel !!!! Jeg takker Gud for den dag, hvor du blev født ! Verden ville være et fattigt sted uden dig !!! Jeg har en datter på 10 år, og hun ville ihvert fald ikke undvære din vidunderlige inspiration 🙂
Jeg syntes at Shane er helt fantastisk jeg ser hans program hver dag og jeg har hans bog.