Sanne Munk Jensen: En dag skinner solen også på en hunds røv
Emner: dansk, fra 14 år, især for piger, socialrealisme, teenageliv, venskab • Se alle anmeldelser af: Sanne Munk Jensen • • 20. juni, 2007En alvorlig men samtidig også underholdende historie om Alma og hendes søster Amelia. De vokser op med en mor, der kun tænker på sig selv og sine skiftende mænd.
Alma bor i København og læser antropologi på universitetet. Hun bor alene i en lejlighed, som hun oprindeligt delte med veninden Julie og senere med kæresten Tobi. Han bor der ikke mere, og de er ikke faste kærester men es af og til.
Alma har ikke haft den bedste barndom. Moderen flyttede som ung fra Polen til Esbjerg. Hun bor sammen med skiftende mænd, med Bent som den eneste nogenlunde faste, selv om han flytter ind og ud med jævne mellemrum.
Alma har ingen kontakt med sin far, som var et tilfældigt værtshusbesøg, og lillesøsteren Amelia ved slet ikke, hvem der er hendes far. Moderen er med andre ord mest optaget af sig selv, og pigerne forsømmes på alle måder. Bare et lille blik tilbage: “Hele min barndom havde jeg aldrig kunnet glæde mig til om aftenen, hvor jeg vidste, at vi skulle have for eksempel hotdogs.”
På et tidspunkt sørger moderen for at Alma – dog uden at hun bliver taget med på råd – kommer på efterskole. Det er Bent, som betaler, og han støtter hende af og til økonomisk.
På efterskolen møder Alma Julie, og de to piger bliver bedste veninder, et venskab, der stadig holder. De flytter senere i kollektiv sammen i Århus og går på gymnasiet der. Amelia stikker af hjemmefra og flytter mod Almas vilje ind. Hun hjælper dog søsteren, der er noget af et problembarn. Julie lytter og trøster og er i det hele taget en god veninde. I virkeligheden er hun forelsket i Alma, det gør deres forhold lidt problematisk.
Alma er en sej og rapkæftet pige, men der er ting hun fortrænger bag den checkede overflade. Hun finder sammen med Tobi igen, og han får hende til at indse, at hun skal forholde sig til det, der er smertefuldt, for at komme videre i sit liv.
Titlen En dag skinner solen på en hunds røv er et udtryk, som moderens kæreste Bent en dag bruger over for en lidt modløs Alma. Historien er fortalt i jeg-form, som en dagbog en uge i februar. På trods af dagbogsformen er der megen dialog og rappe replikskift, og man bliver hurtigt fanget ind i og opslugt af romanens univers.
Ud af til er Alma lidt rå og med en skarp tunge, hun lider absolut ikke af behagesyge. Ind ad til er hun ensom og sårbar, og hun har ikke mange nære relationer til andre mennesker. Hun har også sine bløde punkter, advarselslamperne blinker omsorgssvigt, da hun tilfældigt er vidne til en episode med en lille pige og hendes mor i svømmehallen.
Sanne Munk Jensen giver et godt og fængslende portræt af Alma og af nutidens storbyungdom med caféliv m.m.
Romanen taler nok mest til os af hunkøn, og den kan læses fra ca. 14 år og henvender sig bestemt også til unge kvinder i tyverne.
Sanne Munk Jensen: En dag skinner solen også på en hunds røv. Gyldendal, 2007. Forside: Wendy Plovmand
En dag skinner solen også på en hunds røv er udgivet i Gyldendals gode forlagsserie Hjerteserien.
I 2007 modtog Sanne Munk Jensen Gyldendals Børnebogspris for En dag skinner solen også på en hunds røv. Prisen er på 50.000 skattefrie kr.
Køb denne bog! – den udkommer snart som film…
Og alt hvad Sanne skriver fremover… hun er genial!
En dag skinner solen også på en hunds røv, er en rigtig god og spændene bog. Er man først begyndt, er det nærmest umuligt at lægge den fra sig, før man er på sidste side. Sanne Munk Jensen har virkelig fået skrevet en direkte bog, som viser hvordan det er at være teenager og opefter. Hun bruger lige præcis det sprog unge bruger idag. Stor ros herfra.
Tjaah, jeg synes tvært imod at denne bog var ganske let at lægge fra sig, eftersom at det var et hovedværk i min 10’ende klasses eksamen. Hvilket i øvrigt også er grunden til at jeg finder dette blandt mange resumere på nettet. Ærligt talt, så forstår jeg godt glæden ved at læse, men forstår ikke idéen i ikke at ku lægge en bog fra sig. For det kan man sagtens, der er altid ting der er mere spændene end at læse en bog. Men super god bog, altså det jeg fik læst af den.
hej!!!!!!!!
jeg går i 9 kl. og skal læse ”En dag skinner solen på en hunds røv”. måske skal vi også have det til afgangsprøve.
EN FANTASTISK BOG!!!!!!
Jeg synes at det er en god bog som fortæller godt om ting og forhold som teenager.
Jaer.
Gudrun er en mand der kommer fra Bornholm.