Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Sally Altschuler: Psykocyber

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Sally AltschulerUdskriv anmeldelsen • 17. september, 2004

En virus med pubertetsproblemer slippes løs i den virtuelle virkelighed, hvor mulighederne er uendelige.

Dette er romanen, hvis forside jeg altid kiggede på, når jeg for 10 år siden græssede på hylderne i mit lokale folkebiblioteks ungdomshjørne. Forsiden viser meget enkelt et menneskehoved set i front, påført smarte virtual reality-briller. Jeg er aldrig kommet forbi disse VR-briller. For mig signalerede de (og gør stadig) en lettere kikset gren af science fiction, omhandlende mennesker, der får computere inde i hovedet. Eller omvendt for den sags skyld.
Men en dag, i egenskab af at være kursist, hørte jeg så Altschuler tale over sig. Angiveligt – dybt inde i romanen gemte der sig en ond og skrækkelig slutning. Faktisk skulle slutningen være så vederstyggelig, at Altschulers daværende redaktør tilbage i 1994 mente, at det sidste kapitel ikke var helt forsvarligt at udgive! Således fristet med løftet om en ond, ond slutning kunne jeg strengt taget ikke finde et mere indbydende eller interessant og indlysende incitament til at læse Psykocyber.

Den slappe og dvaske teenager Virtus lever sit primære liv inde i computeren. Igennem Cyberworld lader han sig selv være actionhelt i forskellige virtual reality spil. Således, mens Virtus er logget på Cyberworld og leder efter uran med sin ubåd på bunden af havet, brænder huset ned omkring ham pga. en besynderlig fejl ved familiens højteknologiske køleskab, der netop transmitterer nyheder om en reaktornedsmeltning i Sydafrika.

Da Virtus vil logge af Cyberworld, er det så ikke muligt, da kroppen, han i virkeligheden lever sit kedelige kødelige teenage liv i, er brændt. Virtus tager det efter omstændighederne ret pænt, hvorimod hans bedste og eneste ven, Mojo, bliver rimeligt chokeret. Især da Virtus dukker op på Mojos skærm – som et virtuelt spøgelse – og beder om hjælp.

Man får hurtigt fornemmelsen af, at Virtus ikke var en specielt charmerende teenager, og måske er det chokket over at være død, der gør, at han mere eller mindre med det samme udvikler sig til en ubehagelig og rimeligt irriterende computervirus.

STATSDATA, som skulle forestille at have styr på hovednettet, opfatter også Virtus som en virus og sporer ham således rundt i hans færden og i hans forsøg på at slippe tilbage til virkeligheden. Mojo får snart hjælp af den smækre Cath. Deres forhold udvikler sig hurtigt til en klassisk ungdomsromance, som bestemt ikke huer Virtus. Snart har Mojo i øvrigt også STATSDATA i hælene, da de mistænker ham for at have myrdet Virtus – og et eller andet sted begynder det at tage karakter af, at han også flygter fra Virtus. I takt med, at rebet således strammes om Mojo (og Virtus), sniger der sig et par hints ind i retning af, at Virtus måske strengt taget er mere og andet end en almindelig utilpasset (og i øvrigt død) pubertær 17-årig.

Psykocyber er spækket med konstant action, som tempofyldt driver handlingen frem. Man bliver underholdt af Psykocyber, og Altschuler formår at holde sin læser (i hvert fald denne læser) jævnt nysgerrig på plottet og udfaldet af samme. Og slutningen? Jo, den er ond og vederstyggelig. Heldigvis.

p.s. Vidste du, at en menneskehjerne fylder 670 gigabytes 🙂

Sally Altschuler: Psykocyber  – 3. oplag. – [Kbh.] : Gyldendal, 2001. – 217 sider
Pris: kr. 199,00
Forside:
Rasmus Frandsen

Besøg Sally Altschulers hjemmeside her

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (5 stemmer)
Loading...

5 kommentarer »

  1. Seeeeeeeeeeeeeeejt !!!!!! 😀 :-*
    Det er sejt 🙂 😛

  2. Jeg er ved at læse Jordens Salt i skolen , og lige nu sidder jeg og skriver en rapport -ting om Sally Altschuler. Hehe

  3. Det samme er jeg. ^^
    Jeg har bare læst Jordens salt. I starten er den ret kedelig, men efterhånden bliver den bedre.

  4. Læste den i folkeskolen, og det var nok en af de få bøger min lærer introducerede mig for som ikke fik dårlig tilbagemelding. Hvis man inderligt hader bøger som Pelle erobreren og dens lige er den her i skærende kontrast. Der sker noget hele tiden og det er handlingen der flytter sig uden for meget fyld om miljøet. Det er ved at være nogle år siden jeg læste den så kan faktisk ikke huske slutningen. Men det var en bog der gav nyt blod på tanden hvad litteratur angik.

  5. Jeg husker sgu godt den bog!! Jeg havde Sally som lærer på en kostskole i ’96-’97, hvor jeg læste den!!
    Husker den som værende ret god?

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)