Fortællingen.dk

Spændende fortsættelse i science-fantasyserien Fortælleren. 

Det må være et utaknemmeligt hverv at skrive det midterste bind i en trilogi – i første bind kan man introducere personerne og også fortælle en tilsyneladende afsluttet historie. Andet bind er midterstykket, der skal lede frem til treeren, og man kan ikke rigtig afslutte noget. Denne problemstilling er da også ”Smerteherrens” største problem, men heldigvis er der da også masser af gode indslag og ideer, der med lethed overskygger de svage steder.

For det første adskiller historien sig fra tidens tilsyneladende uendelige strøm af ungdoms-fantasy ved, at den under den farvestrålende fantasy-indpakning rent faktisk er science fiction. Dermed ikke være sagt, at Jessen forsømmer sin fantasy-forpligtelse: her er masser af velkendte indgangsvinkler og melodramatiske optrin, som de vante læsere nok vil forvente, men det lykkes altså også forfatteren at liste lidt dybere lag ind i fortællingen i sit valg af genre.

Vi befinder os i fremtiden efter en ikke nærmere beskrevet katastrofe – stråling har ændret store dele af dyrelivet, så det ikke er sikkert at bevæge sig langt væk fra sine vante rammer, og solen lader til at være blevet varmere, så der er store ørkenområder.

I ”Den elektriske by” mødte vi Been, Gali og den talende hund Vaks i deres tur til det højteknologiske samfund Stella. Selv levede Been i en lille landsby ganske uden teknologi og var under uddannelse som fortæller ligesom sin fader, Truslen fra Stella og rejsen dertil ændrede naturligvis mange ting, ikke mindst Been selv. Da ”Smerteherren” starter, er roen vendt tilbage til landsbyen – men ikke længe. Vaks kommer ud af skoven, og snart efter ham følger en deling soldater, hvis opgave er at fange Been og Gali og skaffe noget, de angiveligt er i besiddelse af, men ikke ved hvad er.

Snart går det op for de to unge mennesker, at der ikke er nogen let udvej fra den situation, de er havnet i. Deres eneste chance er at nå frem til Stella og opdage, hvem der står bag denne nye trussel.

Der er lagt op til en klassisk fantasy-struktur: heltene drager ud i verden med et klart mål og en mission. Her byder historien dog heldigvis på flere tvetydigheder end som så, og man slipper for de værste klicheer: ingen drager, magi og lignende (men desværre et nuttet dyr). Problemerne klares ikke med formularer og trylledrikke, men med intelligens og snarrådighed og praktisk indstilling. Og så har Jessen en evne til at skabe billeder, som han udnytter med god virkning her.

”Smerteherren” er noget så sjældent som god dansk science fiction og fantasy, alt efter hvad man forventer at læse.

Søren Jessen: Smerteherren (Fortælleren: 2). Borgen, 2005. Forside: Søren Jessen.