Fortællingen.dk

Phenomena-serien fortsætter – bliv revet med!

Elverbørnene Alk og Ilke, troldmanden Sha-ra, bjørnen Arol og Mortokdrengen Jolsah er nu sammen med Mechfolket, mens de venter på at kunne komme videre. Drengene keder sig det meste af tiden, og har intet at lave, udover at modtage undervisning af Sha-ra. Alk venter på at skulle hente sværdet Kheiko, der vejleder ham, ved at tale til ham, indeni hans hoved. Men Sha-ra er overbevist om, at han ikke er klar endnu, så derfor bliver de nødt til at vente, til Alk stoler fuldt og fast på sværdet, uden at tvivle på om han skal gøre som det siger.

I det hele taget er der ret søvnigt i Mechfolkets lejr, lige indtil Drageridderne kommer dertil. De fortæller, at den magiske sten, Parados’ øje, er blevet stjålet fra dragernes moder Phantalom, af norquer, men drageridderne ved ikke hvem, der sendte dem. Derfor må Sha-ra, Arol og børnene (inkl. Jolsah) tage til byen Ras-Malam for at tale med droghfyrsten, og se om han kan hjælpe dem med at finde ud af hvem der stjal det. Men undervejs forsvinder Alk og Ilke i en mystisk sandstorm, og da Sha-ra også mister bogen Phenomena er han sikker på at det er tegnet på, at de er døde.

Men er de nu det, eller er det et tilfælde at de to ting er forsvundet?

2’eren i serien Phenomena er generelt meget mere fængende end 1’eren. Der sker mere og man bliver revet mere med end i den første. Alt det kopierede fra andre fantasyværker er svundet lidt ind, og den er i det hele taget langt mere fantasifuld.
Slutningen er ret overraskende, og man glæder sig til at læse den næste, for at se hvad der sker. Det er meget vekslende med hvornår der sker noget, og det er godt fordelt med spændingen. Man er måske ikke klistret til bogen, men den er tilpas fængende. Dog mangler der noget mere indlevelse i personerne, og man fornemmer ikke helt stemningen overalt. Der er et par scener hvor man bliver revet rigtig meget med, men der måtte godt være lidt flere steder hvor man blev det. Bogen er tilpas lang og vader ikke rundt i detaljer. Man fornemmer forskellene på børnene og det virker realistisk den måde de opfører sig sammen på. Det er alt i alt en temmelig god bog, ikke fuldstændig over al forventning, men altså en ret underholdende bog, der er værd at bruge et par eftermiddage på at læse.

Ruben Eliassen: Parados’ øje, 2. bind i serien Phenomena. Oversat af John Lysmand. Bazar, 2006. Forside: Ruben Eliassen.