Fortællingen.dk

Du fan af Harry Potter, medens du venter nyt fra Hogwarts, så udnyt tiden sammen med Will & co. Der er ingen hund med tre hoveder – men en gravhund, der får vinger…

Den 12-årige Will O’Phillie lever et forholdsvis normalt og uspændende liv indtil den dag, han finder et hoved ude i skoven. Hovedet, som engang bandt hele kroppen af Lord Falconbridge sammen, er trods omstændighederne usædvanligt velbevaret – faktisk taler det (i øvrigt lidt ligesom Kaptajn Haddock – havde han levet for 400 år siden).
Lord Falconbridge, som var hel og rigtig levende i 1600 tallet, opførte Herskin Estate – nu museum. Derudover og mest vigtigt var Falconbridge nær ven af selveste Shakespeare og dybt forelsket i den smukke Ophelia (ja den Ophelia). Men den onde og svigfulde hertugen af Salisbury var i øvrigt også lun på Ophelia og dræbte derfor hensynsløst Falconbridge – og forbandede hans sjæl eller i hvert fald hans hoved til at ligge i mulden og længes efter Ophelia.

Will og hans nære og i første omgang eneste ven gravhunden Romeo tager selvfølgelig Lord Falconbridge med hjem, og herefter står begivenhederne i kø. Persongalleriet udvides stødt, og snart er Will med i en lille men effektiv og dedikeret klike, der beredvilligt stiller op mod de mørkere magter, som netop har gang i en større og meget skummel sammensværgelse. Denne sammensværgelse tæller bl.a. medlemmer som, nævnt i flæng: Vlad Dracula, Ivan den Grusomme, Maria I, Henrik VIII, General James Forsyth og Lord Baskerville og hund. Der er virkelig ugler i mosen, men Will er slet ikke (og heldigvis) så almindelig som først antaget, og således med stigende magiske kræfter bliver kampen mod tilhængere af det mørke og onde lidt mere ligeværdig.

Der sker en masse i Will O’Phillie og Lord Falconbridges Historie, som først og fremmest er en hyggelig roman. Der er en masse sidehandlinger, der mere eller mindre løber ud i den overordnede problematik. De mange hentydninger eller referencer til historiske og/eller litterære personligheder eller begivenheder er interessante og virker aldrig højtravende, tværtimod rummer romanen også en spinkel komik, som letter handlingen, så den ikke bliver helt højtidelig.

Men jeg syntes nu alligevel, at bogen er meget lang, rent handlingsmæssigt – jeg havde flere gange svært ved helt at holde koncentrationen og begejstringen for historien. Min nysgerrighed drev mig alligevel igennem de til tider træge passager til en slutning, der desværre tydeligvis ikke var en rigtig slutning. Der er helt klart en fortsættelse på vej.

Jeg ville personligt have foretrukket, at historien havde indeholdt mindre dagligdag og dialog og i stedet gjort plads for mere målrettet magi og flere genfærd.

Jeg tror, at Will O’Phillie og Lord Falconbridges Historie vil blive mest værdsat blandt tilhængere af Harry Potter.

Ross Kolby: Will O’Phillie og Lord Falconbridges Historie. Oversat af Erik Egholm fra norsk. Gyldendal, 2003
Forside: Ross Kolby