Fortællingen.dk

Gåsehud med dræberdukker og zombiepirater.

For et par år siden hærgede RL Stine børnelitteraturen med sin Gåsehudsserie af skrækhistorier. Nu er Gåsehud tilbage – nogle af de klassiske historier genudgives på dansk i serien Gåsehud Classic, og samtidig får vi en nye serie, Gåsehud Horrorland. De to første bøger er ude: ”Dukkernes hævn” og ”Krybet fra dybet”.

I Dukkernes hævn møder vi den dæmoniske bugtalerdukke Badboy, som oprindelig stammer fra Dukkernes nat (Gåsehud Classic 1). Han følger med Britneys irriterende fætter Ethan, da denne flytter ind. Men snart begynder Britney at nære mistanke om, at Ethan ikke helt har styr på Badboy – vittighederne er ikke sjove, og dukken har det med at røre på sig og tale, selv om dens fører ikke er i nærheden. Samtidig kan venindens far fortælle, at dukker til alle sider har besiddet mystiske kræfter.

I Krybet fra dybet handler det om søskendeparret Billy og Sheena, som tidligere har optrådt i Døden i dybet (Gåsehud Classic 2). Her er de tilbage hos deres onkel i Caribien. Han har en miniubåd og mener at have fundet et næsten mytisk piratskib, der skulle være sunket i nærheden. Deres neddykken under de blå bølger bliver startskuddet til et voldsomt eventyr med zombiepirater og masser af farer.

Bagerst i hver bog får man så den fortløbende historie om Horrorland, en rædslernes forlystelsespark. Hovedpersonerne i den foregående historie modtager en noget overraskende invitation og drager af sted med deres familie (som fluks forsvinder og lader dem alene tilbage i stadig mere ubehagelige situationer). Ideen med føljeton-historien er naturligvis god og effektiv – det er endnu en motivation til at tage den næste bog i serien – men på samme tid tager det noget af gennemslagskraften fra hovedhistoriens slutning. For Stine holder sig ikke tilbage – der er ikke automatisk tale om lykkelige slutninger, hvor alt er godt, og vore helte lever til deres dages ende… snarere tværtimod. Derfor virker det lidt underlige, når de få sider senere drager glade af sted med familien.

Gåsehudsbøgerne er højhastighedshorror for de unge læsere. Kapitler er korte, teksten letlæst, og man skal ikke læse længe, førend der farer et chok gennem lokalet. Det, der nok mest kendetegner de to bøger her, er, i hvor høj grad de er fortalte – de formelig indbyder til at blive understreget med pludselig armbevægelser og overraskende udråb. Det her er ikke gys, hvor vi langsomt opbygger en stemning – der råbes BØH næsten fra side 1.

RL Stine leverer med disse to bøger et par hurtige, underholdende historier, der er behageligt upædagogiske. De holdes i talesprog, og den løftede pegefinger er meget fraværende. De er ikke stemplet som letlæste eller det, der ligner, men jeg tror nu, at de fleste kan være med. Trænger man til et hurtigt gys, kan man sagtens starte her.

R.L. Stine: Dukkernes hævn & Krybet fra dybet (Gåsehud Horrorland 1+2). Oversat af Thomas Krogsbøl og Henrik Andersen. Borgen, 2008. 70,- stk.