Fortællingen.dk

Philip Reeve byder på en heksekedel af en roman – første bind i en serie, endda.

”Nøglen til Medusa” er første bind i Philip Reeves serie ”Trækbyernes krønike” – og det er en brag af en introduktion til både vore helte og den verden, det foregår i.

Et årtusind efter den store krig – angiveligt en atomkrig, overstået på seks minutter – ser verden sær og mærkværdig ud. Det er ikke længere demokrati eller andre politiske/religiøse overbevisninger, der styrer verden; det er bydarwinisme. Alle de byer, der har overlevet, har måttet opgive den stillestående tilværelse og er i stedet blevet mobile. Nu drager de omkring på Den Store Jagtmark og jæger hinanden – det er som et besynderligt økosystem, hvor de store æder de mindre, og de helt små æder, hvad de kan få fat i. Og så er der luftskibene og ikke at forglemme Antitræk-forbundet, som mener, at byerne bør stå stille.

Tom er lærling i historikerlavet i London, en storby, der har set bedre dage. Den er ikke nederst i fødekæden, men den er i en tilstand, hvor den helst lusker lidt rundt i hjørnerne, af frygt for de store byer. Da London fanger en mineby, bliver der startskuddet til, at han forvises fra sin egen by og overlades til sin skæbne i ødemarken. Det bliver naturligvis også starten på et hæsblæsende og spændende eventyr.

Tom forhindrer en ung pige fra minebyen i at dræbe den prominente historiker Valentine, men inden han når at finde ud af, hvad der foregår, befinder både han og pigen, Hester, sig i det mudder, som byen hvileløst tromler sig igennem. Sammen må de to prøve at finde tilbage til London – Hester for at få hævn og Tom for at få sit liv tilbage. Men de skal snart opdage, at der er store kræfter på spil, og hændelser er undervejs, som kunne betyde ændringer for hele verden.

Historien skifter mellem de to i ødemarken og Valentines datter, som langsomt opdager, at hendes far ikke er den mand, han har udgivet sig for at være. Det giver en god blanding mellem action og overlevelse i det fri og den langsomme afdækken af sandheder i byens mørke. Som et hele er ”Nøglen til Medusa” noget af det mest læseværdige, jeg har læst det sidste stykke tid – den er spændende og medrivende og fører støt og roligt til et imponerende klimaks, der nok ændrer mange ting, men også efterlader en åben og spændende verden, som historien kan fortsætte i. Reeves brug af science fiction, fantasy og stemningsfuld steampunk er unik (jeg tror i al fald ikke, vi har set noget lignende på dansk), og samtidig kan han skrive, så det står om ørerne på læseren.

”Nøglen til Medusa” anbefales på det varmeste – serien er på fire bind, men indtil videre er kun de to første oversat til dansk. Forhåbentlig skruer Carlsen op for farten med de sidste to styks, så vi kan få en passende afslutning på den verden, Reeve så imponerende har opbygget her.

Philip Reeve: Nøglen til Medusa (Trækbyernes krønike ; 1). Oversat af Lasse Schmidt. Carlsen, 2006. Forside: David Frankland