Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Philip Pullman: Voksfiguren

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Philip PullmanUdskriv anmeldelsen • 1. august, 2006

Philip Pullman: VoksfigurenEn uskyldig mand i et fængsel, en gal voksfigur, en falskmønter, samt nogle uforfærdede og nævenyttige børn er ingredienserne i denne vanvittige historie.

Da Kæberaslers far arresteres for falskmøntneri er drengen fortvivlet. Heldigvis er han med i New Cut-banden og de beslutter at finde den rigtige forbryder. Mistanken samler sig om Hr. Rummage der ejer kvarterets stormagasin. Men hvordan skal børnene afsløre ham? De overtaler en voksen ven til at agere voksfigur! Uheldigvis bliver han fuld og pludselig er en gal voksfigur på spil i det fine stormagasin!

Med voksfiguren er vi ret langt fra den meget seriøse fantasy trilogi Det gyldne Kompas som Pullman ellers er kendt for. Men det gør bestemt ikke noget. De absurde optrin i bogen minder om Reuters serie om Bertram. Lige som man tror, at nu kan det ikke blive mere vanvittigt, ja så skruer Pullman tempoet og humoren en kende op.

Personerne i historien bliver aldrig mere end endimentionelle og af og til kan det være lidt svært at holde styr på hvem af børnene der er hvem. Men det gør faktisk ikke så meget. Det er klart tempoet og de sjove episoder der er vigtige i historien. Her er ikke tale om et avanceret krimiplot, men snarere en række uheldige og vanvittige hændelser som leder til opklaringen og truer med at give den forsvarsløse læser ondt i maven af grin. Dog gemmer sig lidt social indikation. Alle i bogen er meget forargede over falskmøntneriet, fordi det drejer sig om små mønter og derfor går forbrydelsen hårdt ud over de fattige som oftest betales med netop små mønter. Det gør New cut-banden ekstra opsatte på at fange forbryderen.

Det er bestemt komik når det er bedst og jeg kan kun grue for hvad New cut-banden næste gang finder på og ærligt talt beundre dem lidt for deres snarrådighed.

Philip Pullman: Voksfiguren, 1. bog om New Cut-banden. Oversat af Søren H. Madsen. Sesam, 2006. Forside: Mårdøn Smet. Originaltitel: Thunderbolt’s Waxwork 

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.