Fortællingen.dk

En fascinerende samling noveller, der burde give godt, men meget forskelligt afkast til voksne og børn.

Denne pudsige blanding af skæbnefortællinger, horror og sære barndomserindringer ser ud til at adskille sig fra Peter Nordahls tidligere udgivelser – som før har budt på pegebøger og en enkelt novellesamling til voksne. Der er tale om 9 korte historier og en forvarsel, hvori forfatteren advarer om, at disse alle er sande historier og derfor uegnede som godnatlæsning – en overdosis kan ganske enkelt lede til sindssyge.

Ganske mod forfatterens intentioner havde denne læser dog størst udbytte ud af at læse historierne fortløbende.

”Skæbnefortællinger fra Langerødville” er en mærkelig bog og svær at placere. Flere af novellerne kan læses som overnaturlig horror, men samtidig kan sådanne elementer uden problemer fortolkes som kun eksisterende i personernes sind. Det er med til at sætte streg under, at der er tale om skæbnefortællinger, men det giver også en ganske god stemning til bogen – en usikkerhed hos både læsere og personer, der fungerer ganske godt.

Alle historierne foregår i og omkring Langerødville i 70erne – bortset fra den sidste, hvor forfatteren, der har indsamlet dem, tager til området for at se, om der er noget om snakken, selvfølgelig ikke uden konsekvenser. Umiddelbart får ”Skæbnefortællinger…” mig til at tænke på Peter Mouritzens ”Djævleskabet” – Peter Nordahl er endnu ikke på samme niveau, men bogen benytter sig af ,med god effekt, den samme type lilleby-mytologi – her er den gale schæfer, der for barnet bliver noget større og ganske anderledes skræmmende end blot en hund, her er børnenes leg med ukendte kræfter, der ganske stiger dem over hovedet, her er den mystiske mand, hvis intentioner er ganske uigennemskuelige. Lykkelige slutninger er der ikke mange af.

Det kan dog mærkes, at Nordahl er lidt uvant i formen, for historierne har en uvane med at stritte i lidt for mange retninger. Enkelthistorier kobles lidt akavet sammen, når f.eks. fortiden spiller ind i nutiden, og den erfarne læser vil nok nogle gange føle, at fortælleren falder over sine egne fødder – men som nævnt tidligere er det hovedsageligt i detaljen, at fejlene kan ses. Når bogen læses ud i ét, opnås der et hele, som er større, en sælsom stemning, som passer perfekt til en vinteraften. For den voksne læser vil ”Skæbnefortællinger fra Langerødville” nok mest fremstå som fascinerende – jeg tvivler dog ikke på, at visse af disse fortællinger vil fungere som horror for de yngre læsere.

Novellerne er illustreret af Palle Bregnhøi – et godt valg, hvis man vil fremkalde bogens 70er-stemning, men i mine øjne ganske forfærdeligt, hvis man læser den for dens mere dystre aspekter.

 Peter Nordahl: Skæbnefortællinger fra Langerødville. Carlsen, 2005. Forside: Palle Bregnhøi