Fortællingen.dk

En åndelig mavepuster

Der findes rigtig mange forskellige slags huse. Både huse i den helt traditionelle forstand og huse af en mere symbolsk art. Der findes huse med syltede hjerter i kældrene og huse, der brænder op, antændt af den mindste gnist fra en pibe. Huse med piger uden øjne og huse med boksere, nogle gange 2 i 1. Huse med død og dansk grammatik og huse, der bare er til at forlade.

Men uanset hvor forskellige disse huse er og hvor mystiske deres beboere end måtte forekomme har de den ting til fælles, at Peter Mouritzen skriver om dem. 7 forskellige fortællinger.

Huset med de syltede hjerter er en utrolig unik bog, der skiller sig ud fra den sædvanlige børnebog på så mange punkter.

Noget af det første, man lægger mærke til, er de spøjse, korte sætninger, der tvinger en til at sætte tempoet kraftigt ned, så man får tid til at stoppe op og fundere over, hvad i alverden det er, man sidder og læser.

For skal bogen beskrives med et enkelt ord er ”mærkelig” nok et af de mest rammende. Mouritzen lader de underligste ting finde sted, men som en naturlig del af det skæve univers hans personer ukritisk vandrer rundt i. Der bliver sjældent stillet spørgsmål til, hvorvidt noget er virkeligt eller realistisk, og når der endelig gør, besvares det med noget, der er lige så underligt.

Det gør det på en gang utroligt forvirrende og utroligt fascinerende at læse ”Huset med de syltede hjerter”.

Jeg har haft svært ved at finde ud af, om jeg kan lide den lidt syrede måde at skrive på, men det kommer helt af sig selv når man sidder og funderer over meningen med historierne længe efter man fysisk har lagt dem fra sig. Man kan ikke lade være med at huske dem, at vende nogle af sætningerne i hovedet igen og at lege med ordene og vendingerne på samme måde som Mouritzen har gjort det igennem det meste af historien.

Det, der især er så underligt ved historierne, er den måde hvorpå forfatteren blander en barnlig synsvinkel med en voksen fortæller, eller i hvert fald lader sin hovedperson få en voksen persons refleksioner. Der er tale om seriøse temaer og konflikter i historierne, og dette er også en af grundene til at jeg i virkeligheden ikke synes, at dette her er en børnebog.

Dels er den faktiske handling, der foregår i bogen ofte ret alvorlig, og dels skal man lige grave lidt mere i teksten for at forstå hvad den egentlig handler om. At forstå teksten kræver at man har lært at læse mellem linjerne, og det tror jeg først man kan når man er oppe omkring de 13 år, måske endda mere.

Dermed ikke sagt at yngre ikke må læse den (alder handler jo her i princippet mere om hvor gammel man føler sig frem for, hvad der står på ens dåbsattest), og det kan da også sagtens være, at man får noget ud af at læse den, selvom man ikke helt forstår hvorfor. Jeg har selv fået en åndelig mavepuster af en af Mouritzens andre tekster, uden at kunne sige præcis hvorfor, så det er helt op til en selv om man tør give sig i kast med den eller ej. Jeg kan i hvert fald love at man ikke slipper den af tankerne lige med det første.

Peter Mouritzen: Huset med de syltede hjerter – Historier med huse, Illustrator: Søren Jessen, Forlaget Høst, 2010 – 62 sider