Natten genlyder af gys og grin.
Et monster, der driver en hel landsby til vanvid… det lyder som en gyser, og den tentakelbesvungne forside leder også tankerne derhen. Men det, som Peter Mouritzen har begået med Blækspruttemanden er snarere et lille stykke yderst underholdende absurd teater.
Historien fortælles af Alf, som er det direkte modstykke til Haltefanden – Alf er så velopdragen, at han siger ”undskyld” som en nervøs vane, ligesom andre folk måske kløer sig i håret. Måske er det, fordi hans forældre er lærere. Men han står til at få sig en overraskelse, da forældrene drager på kursus (for at kunne håndtere de lømler, der fremover vil komme i skolerne) – han bliver nemlig sendt til tante Henny (som enten er en heks eller blot lidt skør).
Tante Henny bor i en landsby, hvor alt er vendt på hovedet. Alle folk er væmmelige ved hinanden, og de børn, han møder der, drager ham hurtigt ind i en hverdag præget af gale streger. Her hjælper alverdens høflighed ham ikke, for den bliver kun modtaget med fjendtlighed og mistænksomhed. Tanten arbejder hektisk på en trylledrik, som skal forvandle resten af byens indbyggere til skildpadder (hun har dog ikke det store held), og Alf drages igennem det ene groteske optrin efter det andet.
Byen har en hemmelighed, og den hemmelighed har naturligvis med titlens monster at gøre.
Selvfølgelig er der gys i Blækspruttemanden – jeg tror slet ikke, at Mouritzen kan lade være – men først og fremmest er der sort humor. Sammenstillingen af Alfs stive facon og landsbybeboernes aggressive tilgang er klassisk komik, og deres anslag mod hinanden er både kreative og sjove. Det hele er skrevet med Mouritzens helt specielle form for magisk realisme – for selvfølgelig køber man øgleæg og rådne tomater (og meget andet godt) hos købmanden, og den manglende ingrediens bringes ud af en dværg (for ham bruger man, når det drejer sig om små ting).
Lige Haltefanden er Blækspruttemanden illustreret af Roald Als – og igen viser forfatter og illustrator, at grænsen mellem gys og grin er lille. Her har de dog hovedsageligt placeret sig på humorens side og illustrerer tydeligt, at også den genre mestrer de. Blækspruttemanden er for læsere med sans for verdens dystre sider og en god portion humoristisk sans.
Peter Mouritzen: Blækspruttemanden. Forside & illustrationer: Roald Als. Apostrof, 1985, 74 sider.