Peter Gotthardt: Monsterekspressen
Emner: billedbog, fra 3 år, god til højtlæsning, gys, Humor/satire, især for drenge, rim & remser • Se alle anmeldelser af: Niels Roland, Peter Gotthardt • • 8. december, 2007Denne billedbog fra Peter Gotthardt er jeg ganske enkelt vild med
Lidt gys for de mindste med flotte billeder og skønne rim, så ingen for alvor bliver skræmt.
Handlingen er ganske lige til. For om natten ved midnatstid ruller Monsterekspressen ind på en banegård nær dig. Toget er fyldt med monstre fra mange historier. Frankenstein og hans moster, varulve, hekse, spøgelser, skeletter, zombier, blodsugere og halshuggede damer.
Det ligger ligesom i luften at ikke ret mange normale mennesker tør springe ombord på dette særlige tog, men på en af stationerne stiger den upåvirkede Charlie på – til monstrenes store forundring. Grunden til Charlies ro er nemlig at han er en toptrænet spøgelsesjæger og den bagage han har med sig er en spøgelsesfanger som ligner noget nær en lettere ombygget støvsuger.
Inden Charlie får opslugt de sidste monstre i toget, så skal han lige prøve kræfter med Den Blege Dame. Det går hverken værre eller bedre end at Charlie forelsker sig lige på stedet og det får katastrofale følger!
Denne billedebog er fantastisk at formidle og sjov at læse højt med de rimede vers. Versene og deres rytme ligger godt i Niels Rolands flotte og hyggelige monster billeder, der både passer perfekt til teksten og har mange detaljer at byde på.
Peter Gotthardt: Monsterekspressen. Illustreret af Niels Roland. Carlsen, 2007
Forside: Niels Roland
Nej – nej! Jeg ville give denne skønne billedbog 5 stjerner og får klikket på den første – straks er min stemme registreret som 1 ud af 5 stjerner og jeg kan ikke ændre!! Det er jo helt forkert. Min søn på 4 år og jeg selv er meget begejstret for denne bog, versenes naturlige, finurlige rytme og den skønne drejning, historien tager til sidst.
Jeg læste den op i sommer, da børnehaven var på fødselsdagsbesøg og de største af ungerne satte sig tlt sammen og bladrede den igennem bagefter og et par af dem kunne slet ikke slippe den igen.
Den er hermed anbefalet på det varmeste. Vil en redaktør af denne side ændre min stjerne til 5 stks? tak
vh
Britt
Hej Britt
Den er fluks slettet – og så har jeg givet den 5 stjerner, hvis nu den ikke vil lade dig stemme igen 🙂
Og tak, fordi du gider stemme.