Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Peter Gotthardt & Lykke Bianca: Gudernes hest

Emner: , , • Se alle anmeldelser af: Lykke Bianca, Peter GotthardtUdskriv anmeldelsen • 20. april, 2007

Peter Gotthardt: Gudernes hestEn skøn bog med smukke billeder af fantastisk heste. Man får simpelthen lyst til at skynde sig hen til den nærmeste rideskole og prøve det der med at ride.

Dronning Thora er syg og hendes datter Svanhvide er dybt ulykkelig. Hendes far kongen er helt magtesløs og selvom han har nok så meget guld og en flåde af drageskibe kan intet af det hjælpe, for dronningen kan ikke kureres ved hjælp af magt eller rigdom.

Da Svanhvide en aften søger ned til hestenes fold og her sidder og græder over sin mor sygdom, møder hun en fremmed hest som pludselig dukker op i tusmørket. Det er gudernes hest Rimfakse som er den der hver aften sørger for at mørket og natten afløser dagen. Den opfordrer kongedatteren til at ride med ind i nattens verden, hvor hun både vil møde livsfare men også lægedom. Svanhvide fatter håb og kravler op på hestens ryg og sammen rider de ind i gudernes verden.

De kommer til en eng hvor Rimfakse holder et hvil. Her møder Svanhvide gudinden Eir som ved alt om planter og hvordan de kan helbrede. Hun udpeger et træ med røde bær som kan hjælpe dronningen. Træet står i Mørkskoven. Inden i skoven møder de en troldkælling men for at bekæmpe hende skal Svanhvide have fat i et sværd. Rimfakse kender et gravsted hvor han ved sværdet Stål-orm er begravet sammen med en krigerkonge, men det kræver både mod, styrke og en guldring at få fat i sværdet. Det har Svanhvide heldigvis og hun klarer opgaven og ved hjælp af sværdet og Rimfakse bekæmper hun troldkællingen og kommer videre ind i skoven og finder træet.

Dette sagnlignende eventyr om Svanhvide er en utrolig dejlig billedbog. Historien er skuet godt sammen og billederne støtter fantastisk godt op om fortællingen og understøtter det små dramatiske elementer som f.eks. der hvor Svanhvide skal hente sværdet i gravkammeret. Lykke Biancas heste er helt utrolig smukke og billedskønne. Alt i alt er der tale om et vellykket samarbejde mellem forfatteren Peter Gotthardt og illustratoren Lykke Bianca. De to har også tidligere samarbejdet om billedbogen Enhjørningen.

Peter Gotthardt: Gudernes hest. Illustreret af Lykke Bianca. Thorup, 2005.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.