Peter Gotthardt & Lars Petersen: Genfærdet i den sorte karet
Emner: billedbog, dansk, eventyr, fra 5 år, god til højtlæsning, gys • Se alle anmeldelser af: Lars Petersen, Peter Gotthardt • • 30. september, 2006Der var engang…
Stærk og kvik dreng redder dagen (og natten) for en hjemsøgt herregård.
Jakobs familie er sørgeligt fattige og ejer hverken salt eller æg. Derfor sendes Jakob op på herregården for at tjene. Gårdens frue formaner ham strengt om hver aften at være tilbage før solen går ned, for der låses alle døre, og er man ikke på den rigtige side, så er det værst for en selv.
De andre, tilsyneladende skrækslagne, ansatte, vil ikke afsløre hvorfor man udviser denne forsigtighed, men om natten vågner Jakob og ser en mystisk sort karet, trukket af sorte heste med ild ud af næseborerne og uhyggen breder sig.
Jakob skynder sig i seng igen, men han er alligevel nysgerrig og forhører sig hos husets frue om hvad det er, der foregår. Hun beretter med stor sorg, at det er hendes afdøde mand, der hver nat vender tilbage for at tælle sine penge. Han var en ond og gerrig mand, og nu kan han ikke finde ro i sin grav. Heldigvis er Jakob en listig og hjælpsom dreng. Han lægger straks en snedig plan….
Det er nogle utrolig flotte illustrationer der pryder denne klassiske gyserhistorie. Jeg kommer både til at tænke på Tim Burtons film og Van Goghs malerier. De er meget stemningsfulde og fortæller højlydt med, og jeg er helt vild med de blå farver – hvor er det flot!
Uhyggelig – ja, men det ender godt, så den søde nattesøvn skulle være sikret, og der er ikke noget så fedt som stærke og snu børn.
Peter Gotthardt: Genfærdet i den sorte karet, illustreret af Lars Peter. Carlsen, 2006. Forside: Lars Petersen