Patrick Leis: Kaninen i månen
Emner: dansk, fra 14 år, socialrealisme, teenageliv • Se alle anmeldelser af: Patrick Leis • • 16. januar, 2006Tag med på en rygsækrejse til Indien.
Nic tager på en 3 måneder lang tur til Indien med Goa, de rygsækrejsendes paradis, som primært mål. Her oplever han fester, euforiserende stoffer, samværet med andre unge rejsende fra den vestlige verden og landet Indien, der kulturelt adskiller sig meget fra Danmark.
Nicolaj bor i Avedøre, en forstad til København. Tiden går med at mødes med vennerne over en øl og en tjald – og det er ikke altid, han har fast arbejde. Med andre ord: der sker ikke så meget i Nicolajs tilværelse. En syg onkel giver ham skubbet – og penge – til en rejse til Indien.
Første destination er Bombay, og her møder han heldigvis Toby, en erfaren rygsækrejsende, som giver ham den første introduktion til det store, brogede land. Indien er et land med store kontraster, der er mange mennesker, korruption, stor fattigdom og forkrøblede tiggere, der især i begyndelsen gør et stort indtryk på Nic, som han kaldes af Toby.
Religionen er meget anderledes, og der er hellige køer, slanger og insekter, der indimellem giver anledning til både sjove og – for Nic – mindre sjove oplevelser. Efter et kort ophold i Bombay tager han selv videre til Goa, som er målet for mange unge rygsækrejsende. Der er billigt at bo, dejlige strande, let adgang til tjald og andre euforiserende stoffer. Her træffer man også andre unge rejsende fra den vestlige verden, og Nic bliver bla. venner med fyren Manu og den japanske pige Kaiko. Han lejer et hus og en motorcykel og tager sammen med de ny venner rundt omkring langs kysten. Goa er kendt for sine vilde fester med technomusik og dans. Nic eksperimenterer en del med tjald og syre. Til sidst får han et sammenbrud – vel delvis på grund af dette – og det er ved at gå helt galt for ham til sidst.
“Kaninen i månen” er en roman for unge fra ca 16 år. Man behøver ikke være rygsækrejsende for at læse den, men den vil nok specielt være sjov for den, der står over for en rejse til Indien. Den er underholdende omend lidt lang, men jeg synes, den giver et meget godt billede af de kultursammenstød man som ung kan blive udsat for som rejsende i et helt andet land.
Nic kommer ikke tæt ind på livet af inderne, måske lige med undtagelse af den mand, han lejer et lille hus af, og en 10 årig pige, han træffer på stranden. Han er mere optaget af at være en del af det til dels overfladiske fællesskab blandt de unge rejsende – og af måske at få scoret den franske pige, der har betaget ham. Da han efter hjemkomsten er kommet på fode igen, siger Nic selv, at rejsen har gjort ham til en stærkere og mere selvsikker person. Tilsyneladende er han dog tilbage i samme miljø i Avedøre med kammerater og øller, men joints´ne siger han nej til, fik vist prøvet nok i Goa. Selv om han gerne vil ud at rejse igen, kan man godt blive lidt i tvivl, om han nu kommer det.
Til dem, der undrer sig over titlen: Det er den japanske pige Kaiko, der istedet for manden på månen taler om kaninen i månen.
Patrick Leis: Kaninen i månen. Gyldendal, 2005. Forside: Patrick Leis