Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

P.C. Cast & Kristin Cast: Vampyrens Mærke

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Kristin Cast, P.C. CastUdskriv anmeldelsen • 15. marts, 2010

Dragende fortælling om at blive forvandlet til vampyr

16-årige Zoey er en helt almindelig skolepige. Men en dag bliver hun mærket af en af vampyrernes udsendinge. Et halvmåneformet symbol sidder nu i panden på hende og hun ved, at hvis hun ønsker at overleve, må hun drage til Nattens Hus – en skole der fører elever gennem Forvandlingen til vampyr.
På vej til skolen falder Zoey og slår hovedet. I sin døs møder hun vampyrgudinden Nyx, som fortæller Zoey at hun er noget særligt.

I Nattens hus er Afrodite, overhovedet for den dominerende og ondskabsfulde elevsammenslutning Mørkets Døtre, ude på at gøre livet surt for alt og alle. Da Zoey begynder at flirte med den smukke Eric, rettes Afrodites blik mod Zoey, da det er hendes ekskæreste.

Det skaber problemer for Zoey, som desuden er ved at opdage at hun minder mere og mere om en vampyr end de andre elever. Hendes Mærke ser også meget anderledes ud og det går op for Zoey, at hun med sine særlige evner måske kan stille sig op mod Afrodite.

Vampyrens Mærke er første bind i serien Nattens Hus. Her møder vi hovedpersonen Zoey og vi finder ret hurtigt ud af, at hun er noget særligt.

På Harry Potter-agtig manér starter hun på skolen Nattens Hus hvor hun skal lære at mestre hendes fremtidige liv som vampyr. Men forvandlingen går usædvanligt stærkt og Zoey spekulerer over hvem hun kan stole på.
Men hun finder hurtigt en vennegruppe, som gør hvad de kan, for at sætte Zoey ind i sit nye liv som elev i Nattens Hus.

Men Zoey er bange for at skræmme dem væk, hvis hun afslører hvad hun er i stand til – og hvor meget hun allerede har fået smag for blod.

Afrodite er udset til at blive den næste ypperstepræstinde, når hun forvandles til vampyr. Men Zoey har en fornemmelse af, at det er helt forkert, fordi Afrodites opførsel er modbydelig og bestemt ikke forbilledlig.

Vampyrens Mærke har alt, hvad man kan forvente af en ungdomsbog. Den er spændende hele vejen igennem, læseren bliver draget af det meget intense og fortryllende vampyrunivers, og den runder fint de klassiske kærligheds- og venskabsproblematikker.

Er du vild med vampyrbøger kan denne bog varmt anbefales og kan du desuden lide Harry Potter, tror jeg også du vil finde Vampyrens Mærke interessant.

P.C. Cast & Kristin Cast: Vampyrens Mærke (Nattens hus; 1) På dansk ved Anders Vestergaard Mortensen. Tellerup, 2010.- 268 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (25 stemmer)
Loading...

9 kommentarer »

  1. jeg undre mig rigtig meget over, hvornår de sidste 4 kommer på dansk..

  2. Ej seriøst den er helt fantastisk ! Jeg læste hele den første bog på èn dag fordi at jeg ikke stoppe! xD

  3. Altså, jeg syntes de er forfærdelige på dansk, men meget bedre på Engelsk.

  4. De er SÅ vidunderlige. Helt vildt anbefales til alle der kan lide ting som; Beautiful dead, Twilight, Harry Potter o.s.v 8) Elsk på den <3

  5. LÆS DEN

  6. Den er god lyder som om den er skrevet af en voksen og et barn.

  7. Rigtig god bog. Man bliver helt fanget. Den skal da klart anbefales til folk der er vilde med fx. Twilight og Harry Potter bøgerne ! (-:

  8. vildt god bog (og serie), men de bør klart læses på engelsk.

  9. Vampyrens Mærke er helt fantastisk bog. Man bliver helt fanget af teksten og det er helt vidunderligt når man elsker skønliteratur