Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Oskar K. & Antonieta Medeiros: Det store kamelvæddeløb

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Antonieta Medeiros, Oscar K.Udskriv anmeldelsen • 2. maj, 2010

Hold så godt fast – nu er der kamelaction!

Beduindrengen Ben Benni, det heldige asen, får kamelungen Musad i fødselsdagsgave. Den glade giver er Beduinfar Sheik Benni, som i sin stald har 117 koner og 1001 kameler.
Planen er nu, at Ben Benni skal træne Musad, så de sammen kan vinde det store kamelløb og gøre familien ære. Men Ben Benni og Musad dasker bare omkring i basaren og spiser pistacienødder eller drysser rundt ude i den lokale ørken i stedet for at træne. Da dagen oprinder for det store løb, er de andre deltagere ellers klar til at give den max gas med toptunede kameler med fire pukler! Ben Benni og Musad står jo til at tabe det løb, men beduinfarmand har lige et organisk doping-trick i ærmet, så der, så at sige, kommer knald på kamelen.

Det store kamelvæddeløb er en herlig og humoristisk ørkenfortælling. De finurlige, skægge og smukke illustrationer står Antonieta Medeiros for, og hendes stil både klæder og supplerer Oskar K.s historie, som spræller med både tosserier og eftertænksomhed.
Chili, sandaler, beduiner og doping er en fabelagtigt underholdende cocktail. Fyld dadler i slikskålen og find straks et barn at fyre op under med Det store kamelvæddeløb!

Oskar K. & Antonieta Medeiros: Det store kamelvæddeløb. Høst & søn, 2010.-28 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)