Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Nils Hartmann: Børnenes Danmarkshistorie

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Nils HartmannUdskriv anmeldelsen • 11. oktober, 2008

Danmarkshistorie – på den sjove måde.

Midt i 90’erne udgav Nils Hartmann fire bøger med Danmarkshistorier fortalt for børn. Her kan historierne opleves i denne samlede udgave. Bogen er på flere måder Børnenes Danmarkshistorie. Der er blevet plads til konger, nordiske guder, vikingetogter og runer, men en stor del af historien fortælles gennem danskerne dagligliv. Der er fokus på børnene og deres vilkår fra børns arbejde til leg og skolegang.

Vores historie er bestemt ikke kedelig. Fra istidens neandertalere til bulder og brag ved årtusindskiftet år 2000 er der intriger og kampe, forandringer og fremskridt. Nils Hartmann er en god historiefortæller, og landets historie er fortalt med humor og et glimt i øjet.

Bliver man træt af ordene, kan man lade billederne tale alene. Det er Lillian Brøgger, Charlotte Clante, Palle Bregnhøi og Kirsten Ragaard, der står bag illustrationerne. Sammensmeltningen af de fire bøger og dermed
også fire forskellige udtryk fungerer godt. Illustrationerne er stemningsfulde, morsomme og varme, og de løfter bogen, så hver historie og æra bliver en sand fornøjelse.

Nils Hartmann: Børnenes Danmarkshistorie. Samlet i ét bind. 256 sider. Gyldendal, 2008. Illustreret af Palle Bregnhøi, Lilian Brøgger, Charlotte Clante, Kirsten Raagaard.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)