Fortællingen.dk

Nogle gange er de døde ret levende.

I 2009 vandt Neil Gaiman en Newbury og en Hugo Award for sin nyfortolkning af Kiplings ”Junglebogen” – og det er yderst fortjent. Nu har vi fået den på dansk under den lidt pudsige titel ”Nobody”, og det er en fornøjelse af stifte bekendtskab med historien om drengen, der vokser op under sære og makabre kår. Newbury Award gives for enestående børnelitteratur, mens Hugoen retter sig mod voksenlitteraturen; det siger lidt om Gaimans evner og om, at ”Nobody” vil tiltale et bredt spektrum af mennesker.

Nobody er navnet på hovedpersonen, omend han hovedsageligt kaldes Bod – Bod Owens efter den familie, som adopterer ham, da hans egen familie bliver slået ihjel. Det er manden Jack, der står bag drabene, og han er en typisk Gaiman-skurk: blodigt nærværende, men samtidig uhåndgribeligt luftig. Hvorfor Bods familie skal udryddes, ved vi ikke til at starte med, men Bod vokser op med en konstant trussel hængende over hovedet: nogen vil slå ham ihjel.

Derfor får han også indprentet, at han ikke må forlade de sted, hvor han har søgt tilflugt, og hvis beboere har taget ham til sig som en af deres egne. Det er en kirkegård, og alle de mennesker, han kender, er døde. Og af dem lærer han mange af de dødes evner, såsom af Blegne og gå Drømmegang.

Der er dog et par vigtige undtagelser fra Bods dødesliv – hans værge Silas, som hverken er død eller levende, men har fået Kirkegårdens Fred, og så den lille pige Scarlett, hvis forældre blot tror, at hun har fået en usynlig ven.

Makabert, lyder der måske umiddelbart til, men Gaiman er en fortæller, som forstår at gøre det uhyggelige hyggeligt og det hverdagsagtige skræmmende.

Der er et muntert glimt i øjet, føler man, når forfatteren beskriver livet på kirkegården, og man kan næsten høre hans stemme læse historien op. Sådan forstår han at gøre historien nærværende. Og ikke at forglemme fascinerende, så man vægrer sig ved at lægge bogen fra sig. Et enkelt kapitel til, en enkelt side til, kan man da lige klare. For måske gemmer der sig gys, måske spænding, måske underholdning – man ved det ikke, men man ved, at der altid er en historie, der skal fortælles.

Gaiman forstår kunsten at fortælle mellem alle de faste grænser. ”Nobody” er ikke for voksne eller børn, den er for alle, og enhver, der ynder at læse, vil kunne sætte sig ned med den og få noget ud af historien. Har man ikke læst hans bøger før, er dette et eminent sted at starte, og der er masser af fortsætte med bagefter – kender man forfatterskabet, er denne bog som en god gammel frakke om vinteren; lidt forudsigelig måske, men også yderst behagelig og en lise på de lange, kolde aftener.

Neil Gaiman: Nobody. Oversat af Camilla Chritensen. Illustrationer: Chris Riddell. Høst & Søn, 2009, 304 sider.