Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

M.P. Robertson: Kasper og dragen

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: M.P. RobertsonUdskriv anmeldelsen • 29. marts, 2008

M.P. Robertson: Kasper og dragenKasper og den grønne drage kæmper mod heksen for at vinde drageungen tilbage – vinder de kampen eller ender de som grydeklare tudser?

Da Kasper skal i hønsehuset efter æg, bliver huset pludseligt løftet op af en stor grøn drage. De lander i nærheden af et heksehus, hvor den skrækkelige tudseheks har taget dragens søn til fange. Kasper skal nu forsøge at befri ham. Heksen udfordrer Kasper og dragen til at flyve om kap til kongeslottet. Vinder de, får de drageungen tilbage, vinder hun derimod på sin kost, vil hun forvandle dem til tudser. Der indledes en intens flyvetur, og dragen og Kasper nærmer sig målet. Heksen forsøger at stoppe dem med sin tryllestav, men Kasper kaster æg mod hende og ødelægger hendes fortryllelse. Heksen rammes af sin egen trolddom og forvandles til en arrig, stor skrubtudse.

Det er en stor fornøjelse at tage med på Kaspers fantasirejse med drager, hekse og trolddom. Det er spændende og uhyggeligt, men det bliver aldrig rigtigt farligt. Efter de mange oplevelser når Kasper lige hjem til frokosttid.

Det er en billedbog til alle eventyrdrenge- og piger fra 4 år, som elsker godmodige drager, onde hekse og fantasifulde eventyr.

Illustrationerne af den store grønne drage er nogle af de flotteste jeg kender til blandt billedbøgerne. Det er ikke ofte drager ses i deres fulde pragt, men her får den lov til at brede sig ud over siderne og komme til sin ret. Drengen Kasper minder en del om Harry Potter med sit brune, korte hår og sine runde briller.

M.P. Robertson: Kasper og dragen ; oversat af Peter Gotthardt. – Kbh. : Thorup, 2004. – [28] sider : alle ill. i farver, 29 cm
Pris: kr. 218,00
Originaltitel: The great dragon rescue

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.