Fortællingen.dk

Bob er tilbage – og med ham mageren Melfidan, elveren Cil og gelfen Rubyn; nok det mest tåbelige samling helte, op til flere fantasy-universer har set.

I Tørre tæsk og springskaller blev vi præsenteret for eventyrerne og fulgte deres eskapader, indtil de reddede dagen og med rette kunne kalde sig helte. Elvere og andre halv-trolde starter ikke så længe efter – alt burde være fryd og gammen, for da vi så dem sidst, havde vennerne besejret skurkene, havde masser af penge og levede livet. Da vi møder dem nu, vender Cil og Melfidan tilbage efter at have studeret magi, og de finder Bob og Rubyn godt mærkede af alt for megen spiritus og i pengenød efter visse mindre heldige dispositioner fra Bobs side.

Heldigvis, kunne man sige, foregår der skumle ting, så vennerne må drage af sted igen. En lille fugl har (bogstaveligt talt) sunget for Cil, at der er noget galt i nord. Elveren adskiller sig fra sine artsfæller, idet han omgås andre (mindreværdige) racer, og derfor bliver det op til ham at drage gennem dværgenes bjerge for at finde ud af, hvad der er sket. Men hinsides bjergene lurer en trussel, som ønsker at omslutte hele verden, og hvis heltene fejler, kan de betyde verdens undergang.

Elvere og andre halv-trolde fortsætter meget i samme spor som første bind i Bobs saga. Det er rollespilsfantasy og røvballehumor. Vore helte vader hovedkulds gennem historien og skaber nok lige så mange problemer, som de løser. Ligesom etteren er der ganske god underholdning at hente – men der er nu nogle problemer. “Elvere og andre halv-trolde (som i parentes bemærket er en titel, der meget godt fanger bogens humor) er modsat etteren ikke en afsluttet fortælling – personligt bryder jeg mig ikke om den slags uafsluttede værker. Det er naturligvis for at sætte brikkerne op til et større brag af et klimaks i næste bog i serien, men det er ikke desto mindre irriterende. På den gode side afslører Kamp dog mere af den overlæggende historie – vi finder ud af, hvorfor mørke kræfter efterstræber Gwen og det umagiske smykke, hun bærer. Og så afsløres der nye og faretruende sider af flere af de personer, som gerne skulle være helte. Og forfatteren afslører nogle ganske underholdende tanker om de forskellige racer i sin verden.

Rent strukturelt benyttes der igen en rollespilsinspireret opbygning – historien bevæger sig fra problem til løsning, problem til løsning; og kunne godt trænge til noget opstramning og lidt mere kompleksitet. I Fordærv har Kamp bevist, at han forstår at bygge en historie op, så form og indhold hænger præcist sammen – her virker det mere, som om han lader sig flyde med strømmen. Det giver bogen afslappet fornemmelse, men desværre også en vis løshed.

Det er ikke altid, at Kamp holder balancen, men i det store hele er Bobs eventyr altså stadig læseværdige. Der er masser af falden på halen og masser af action. Som læser er man på besynderlig vis fanger mellem at være irriteret på Bob og være interesseret i, om han nogensinde får opfyldt sin guddommelige mission: at kløve et eksemplar af samtlige racer i verden. Umiddelbart lader det ikke til det – men så må man tage til takke med, at selv om målet ikke nås, så er rejsen det hele værd.

Michael Kamp: Elvere og andre halv-trolde (Bobs saga ; 2). Books on Demand, 2007. Forside: Martin Nebelon Henningsen