Mette Finderup & Thomas Munkholt: Gemini 1 – Forbyttede børn & Gemini 2 – Veje mellem verdener
Emner: dansk, del af serie, fantasy • Se alle anmeldelser af: Lars Gabel, Mette Finderup, Thomas Munkholt • • 28. marts, 2011Ny dansk fantasy-serie.
Mellem Aike og Veronikas to verdener er der en uendelig og for andre, viser det sig, usynlig skyggemur. På deres fødselsdag vågner de begge op på den forkerte side af, hvor de plejer at være. De kender ikke hinanden, men ser ens ud og må nu leve hinandens liv. Aike som Veronika i det farverige og kreative Solsiden og Veronika som Aike i det magiske og disede Tusmørkely. Det er ikke uden komplikationer, men sammen forsøger de at få tingene bragt i deres rette orden igen. Aike får hjælp af den unge fyr Dante, som også er kommet i klemme mellem verdenerne. Veronika hvirvles på sin side også ind i mystiske begivenheder, der måske rummer en del af forklaringen, eller løsningen, på Skyggemuren. Dens dæmoniske magt er stor, og udover at adskille pigerne fra at komme hjem rummer den også mørke hemmeligheder og er skyld i, at andre sjæle også er fortabte.
Gemini er en klassisk fantasyhistorie, som damper af mystik og forviklinger. Synsvinklen skifter mellem de to hovedpersoner, hvilket fungerer fint og giver historien en god energi. Stemningen er gusten på en charmerende og dragende måde og bliver i høj grad slået fast af Lars Gabels fantastiske illustrationer, der også gør personerne levende og giver masser af dynamik til historien. Udstyret i de to første udgivelser i serien er i orden, og tonerne er slået an til en episk fortælling, som helt sikkert rummer flere lag end allerede antydet.
I serien udkommer også:
Gemini 3 – Drengen under solen
Gemini 4 – Skyggedæmonens datter
Gemini 5 – Maestros spilledåse
Gemini 6 – Det trettende tegn
Mette Finderup & Thomas Munkholt: Gemini 1 – Forbyttede børn & Gemini 2 – Veje mellem verdener. Illustreret af Lars Gabel. Gyldendal, 2011.-86 sider/91 sider
den er bare så god!!! esker den totalt<3(den måtte bare gerne være lidt længere:-(