Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Melissa Marr: Mørk lykke

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Melissa MarrUdskriv anmeldelsen • 27. september, 2010

Romantisk og dyster historie om feer, kærlighed og livsvalg

17-årige Aislinn er en forholdsvis normal teenager. Hun er smålun på sin bedste ven, Seth, og hun bor hos sin rare Bedste. Men Aislinn lever også i angst. Angst for feer! Hendes mor kunne se dem, Bedste kan se dem og Aislinn kan. Alle steder er der feer, og de gør hæslige, onde og lede ting.
Aislinn ser det hele, men må holde det for sig selv. For hvis feerne finder ud af, at hun kan se dem, stikker de hendes øjne ud, eller dét der er værre, og hvis hun afslører det for andre mennesker, vil de tro, at hun er sindssyg.
Sådan lever Aislinn sit liv, og sådan kunne hun måske have levet resten af sin tilværelse, men noget er ved at ske. Feerne optrapper deres tilstedeværelse blandt menneskene og særligt flokkes de om hende. Det er ikke tilfældigt.
Den smukke fe Keenan henvender sig direkte, og selv om Aislinn afviser ham,  bliver det efterhånden tydeligt, at hun måske slet ikke har noget valg.

Det handler om kærlighed, men det handler også om politik og ren overlevelse. Keenan er Sommerkongen, og  hvis han ikke finder sin Sommerdronning, vil den onde og grusomme Vinterdronning lade verden fryse til.

Første bind i serien Wicked Lovely lægger ud med en del mere kant end andre lidt klistrede historier om overnaturlige væsener og paranormal romance (ingen nævnt, ingen glemt :)). Handlingen i Mørk lykke er original og ikke spor forudsigelig, hvilket er et frisk pust ind i genren.
Hvert kapitel indledes med et kort citat fra forskellige faglitterære fe-værker, hvilket udbygger og understøtter hele mytologien omkring fe-universet. Alt, hvad Disney har bygget om med yndige små feer med store glugger og lange øjenvipper, rives ned side for side.  Tommel op til det!

Melissa Marr: Mørk lykke (Wicked Lovely; 1) Oversat af Birgitte Brix. Carlsen, 2010.- 316 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (4 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. […] Anmeldelsen   […]