Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Maya Snow: Sværdets søstre (3)

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Maya SnowUdskriv anmeldelsen • 2. oktober, 2009

Sværdets søstre3Selvom tempoet falder lidt, så holdes spændingsniveauet fortsat højt i tredje del af Sværdets Søstre.
Og så skal søstrene til at lære en etikette, der får dansk bordskik til at fremstå primitiv og bondsk. Det er tredje del af fire og nye læsere bør begynde her

I starten af tredje bind dør vores hovedperson Kimi på dramatisk vis, da hun får skåret halsen over af sin forræderiske onkel under et slag.
Heldigvis er det kun en drøm – eller måske en profeti? Vi får se, når serien slutter i fjerde bind.

Men der er skam også bud efter Kimis og hendes søsters liv. Med nød og næppe undslipper de onklens soldater og en brand og redder sig ind i et kloster for krigermunke. Efter en tid rejser de dog videre til Shogunens palads, for at få ham til at gå ind i kampen mod onklen. Og her møder familien en etikette, der overgår alt hvad de tidligere har set, der er regler for alt – især for unge kvinder, som meget hurtigt kan komme til at opføre sig upassende, hvilket især Kimi får at mærke. Inden bogen er slut når hun blandt andet at runde Shogunens fangehul. Og hvis danske børn anno 2009 synes det er træls at holde bordskik, så bør de prise sig lykkelige for ikke at vokse op i Kimis verden.

Nøgelordet for tredje bind af Sværdets Søstre er strategi. Kimi må arbejde med sit temperament og sit overblik, blandt andet lærer hun at spille Go – et brætspil hvor den bedste strateg vinder. Og også i Shogunens palads spiller strategi en stor rolle, men her er det dog søstrenes moder, der forstår at spille det rette spil, på trods af Kimi, hvis opførsel flere gange bringer hele missionen i fare. Undervejs får familien en barsk lektion i, at man skal være meget påpasselig med hvem man stoler på.
Selvom tredje bind er langt mindre actionpræget end de to foregående, så er det stadig en spændende bog, og det er faktisk meget rart med et lille pusterum i blodsudgydelserne. Til gengæld får vi et indblik i livet i et munkekloster og ikke mindst de regler og intriger som hersker i Shogunens palads.
Alt i alt er bogen en rigtig god mellemstation mens vi venter på det endelige opgør mellem Kimi og hendes onkel – og mon så ikke sidste bind bliver igen bliver
dedikeret til sværdfægterier.

Maya Snow: Sværdets søstre 3. Oversat af Stig W. Jørgensen. Høst, 2009
Originaltitel: Sisters of the Sword
Pris ved udgivelsen: kr. 199,95

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.