Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Maya Snow: Sværdets søstre (2)

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Maya SnowUdskriv anmeldelsen • 22. juli, 2009

svaerdetssoestre2Spændingsnivauet er fortsat højt, og myrderierne og forræderierne fortsætter i anden del af Sværdets Søstre.

Har du ikke læst første del af Sværdets Søstre, så bør du klikke væk fra denne anmeldelse nu, for jeg kommer til at afsløre en del af handlingen og ikke mindst slutningen fra bind 1. Nu er du advaret.

Forræderierne og myrderierne fortsætter i bind 2. Vi møder Kimi og Hana der, hvor vi slap dem i bind 1. De er stærkt fortvivlede ved at gøre sig klar til Mester Gokus begravelse. Pludselig kommer der bud om, at deres onkel, den nye Jito, er på vej og vil have begravelsen fremskyndet. Da han ankommer, opsnapper han et brev fra pigernes mor, som fortæller, hvor hun kan findes. Under begravelsen kommer det til et opgør, pigerne afslører deres identitet overfor onklen, og nu starter et kapløb om at komme først frem til moderen og ikke mindst deres lillebror – den ægte Jito, som skal holdes i live for enhver pris.

Sammen med deres mest betroede ven kæmper de sig gennem kidnapning og andre strabadser, og de når også først frem – eller gør de? For undervejs lurer forræderiet fra en uventet kant.

Spændingsniveauet er fortsat højt her i andet bind, sproget er fremragende, og det er meget sjældent, man tager sig selv i at tænke ”kom nu videre”. Men bogen er en mellemstation, der bringer os fra punkt B til punkt C i fortællingen om de to søstre, og man får næppe meget udbytte af at læse den individuelt – det har vist heller ikke været meningen.

Det er ikke let at bedømme en serie, før den er færdig, specielt når historien så entydig peger frem mod et endeligt opgør, men de første to bind er mere end bare lovende, så det skal virkelig gå meget galt for Maya Snow i de kommende, hvis serien skal ende mislykket. Jeg håber dog, at der er planlagt et bestemt antal bøger, så fortællingen ikke skal strækkes ud i det uendelige.

Det svært at sige ret meget om forfatteren, hendes eget forlag Harper Collins skriver blot : ”Maya Snow once had an aikido teacher who told her that the best place for a tree to hide is in the forest. Maya decided that the best place for a writer to hide is among her own words” og noget tyder på, at Maya Snow virkelig gemmer sig blandt sine ord, for hverken google eller wikipedia kan producere flere oplysninger

Indtil videre kan serien varmt anbefales, både til målgruppen (store piger og drenge, som det danske forlag skriver) – og de voksne, der får lyst til at læse med. Tredje bind er udkommer på engelsk til juni 09, så nu er vi nogle, der venter i spænding på oversætteren…

Maya Snow: Sværdets søstre 2. Oversat af Stig W. Jørgensen. Høst, 2009, 179 sider.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (4 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. Howdy! I could have sworn I’ve been to this blog before but after going through some of the posts I realized it’s
    new to me. Anyhow, I’m definitely pleased I found it and I’ll be
    book-marking it and checking back often!