Fortællingen.dk

“Når små børn skal dø, er de ikke bange for døden, for den kan de ikke forestille sig. Små børn, der ved, de skal dø, er bange for at blive ladt alene”.

Endelig kom den. Forsættelsen om den svenske kriminalkommissær Harald Fors og hans arbejde med at opklare sager i den svenske provins. Som de to tidligere bind i serien (“Den usynlige” og “Der er ingen der tør”) er “Kill” vanvittig velskrevet, vedkommende og opsluger sin læser fra første kapitel.
På Vikingeskolen bliver der affyret fem skud. Tre børn bliver ramt, og en hel skole og et lokalsamfund bliver rystet og chokeret. Sandsynligheden taler for, at det var en eller flere af skolens andre elever, der skød. Fors og hans kolleger kastes ud i en efterforskning, der er både dramatisk og følelsesladet.Så kort og enkelt vælger jeg at beskrive handlingen i “Kill”. Adskillige sidehandlinger knytter sig til skudepisoden på skolen eller det samfund, tragedien er sket i. Vi møder nogle af eleverne og deres forældre. Vi møder den unge betjent Stjernkvist – som forguder sin chef Fors og ser “Dødens Gab” som et stort episk drama. Vi møder også præsten Anita Snarre, som vi kender fra de to tidligere bind i serien. Menneskene i “Kill” er ikke flade – de går ind under huden, og man genkender både sig selv og andre.
Mange skæbnetråde knyttes på kryds og tværs, og dette er med til at gøre Kill til en roman, som man hæsblæser igennem. Det er, som om man som læser får udleveret enden af den røde tråd i begyndelsen af romanen for ved den herefter at blive trukket igennem et levende univers af mennesker og handlinger. Wahl er en mester i at skrive en spændende dialog og er generelt altid meget beskrivende. Det kræver, at man holder godt fast i tråden, men man bliver bestemt belønnet med en rigtig god historie. Og en rigtig god pointe. For det er nemlig humlen ved mange af Wahls romaner. Wahl er meget bevidst om og engageret i det svenske samfund. Dets styrker og svagheder. Således bliver hans historier glimrende tidsbilleder, der driver af aktualitet og opfordrer til refleksion og handling. Forfatterens stemme er tydelig i “Kill” – men det er aldrig formanende, kun relevant. En af Mats Wahls helt store styrker er nemlig, at han forstår at se nuancerne i et samfund, der ikke er sort/hvidt.

I forbindelse med den svenske udgivelse af “Kill” i 2003 skrev Mats Wahl et brev til Sveriges justitsminister Thomas Bodström. Her skriver han bl.a.: “Den som väntar och ser kan en dag få se något förskräckligt”. (læs hele brevet her) Mats Wahl griber ikke sit synspunkt ud af det blå. Han har selv arbejdet med utilpassede unge i ti år. Engagementet skinner som sagt igennem i romanerne og gør dem i høj grad vedkommende. Jeg er stor fan af Mats Wahl og kan kun anbefale alle, som endnu ikke har stiftet kendskab med hans forfatterskab, til at kaste sig over det.

Forlaget Carlsen udgiver Mats Wahls romaner som ungdomsromaner. Men de er alt andet end typisk for genren. Ønsker man absolut at kategorisere en roman som “Kill”, kan man vælge at sige, at defineres den som ungdomsroman, er det kun skønt, da det både beriger og fornyer genren. Men strengt taget er “Kill” et klasseeksempel på, at den rigtigt gode historie ikke kan presses ind i en genre. Den bare er.

Mats Wahl: Kill (Harald Fors; 3) Oversat af Susanne Vebel. Carlsen, 2005
Forside: Mikkel Henssel. Originaltitel: Kill (2003)