Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Mary Jane Auch: Iskold sommer i vildmarken

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Mary Jane AuchUdskriv anmeldelsen • 31. august, 2006

Mary Jane Auch: Iskold sommer i vildmarkenLæs om pigen Mem og hendes liv som barn i en nybygger familie og om hvordan hun må tage store ansvarsfulde opgaver på sine unge skuldre.

Pigen Mem er med sin familie rejst fra sit hjem i Connecticut ud til en nybygger tilværelse i Genesee County i staten New York. Her har deres far en drøm om en ny tilværelse for hele familien og han arbejder hårdt på at gøre jorden klar til afgrøder så hverdagen kan blive lidt lettere for familien.

Mems mor er gravid med sit 3. barn og efter fødselen får en hun depression som gør at hun i perioder ikke rigtig kan tage sig af det nyfødte barn og faktisk heller ikke af de andre børn. Så Mem må efterhånden overtage mere og mere af husarbejdet og pasning af sin lillesøster som hun selv navngiver Lily.

Det kommer til at gå meget ud over hendes skolegang og samværet med veninderne og det er hun rigtig ked af, for som tiden går og skolen ikke bliver passet ordentlig, så må hun efterhånden opgive sin hemmelige drøm om en gang at blive lærerinde.

Det er meget hårdt at passe et hjem og sørge for sine 2 små søskende. Penge er der ikke mange af og derfor heller ikke muligheder for at købe madvarer. Faren arbejder hele tiden hårdt i marken og han vil ikke indrømme at moren er syg. Han er hele tiden bange for hvad andre mennesker skal tænke om dem og derfor får Mem også til opgave at holde ekstra øje med sin mor hele tiden.

På et tidspunkt får Mem besøg af sin ven Artemus Ware som hjalp hende dengang hun blev væk fra sine forældre på rejsen. Artemus lærer hende at jage og fiske så hun kan skaffe mad til familien og det hjælper på deres mad situation i en periode.

Du må endelig ikke gå glip af dette andet bind i serien om pigen Remembrance. Endnu en gang har jeg læst siderne hurtigt i håbet om at det vil gå godt for Mem og hendes familie. Endnu en gang står det også lysende klart hvor hårdt det har været at være barn af nybyggere i det barske land Amerika og hvor svært det har været at klare både hjemlige pligter og passe sin skolegang samtidigt. Heldigvis er Mem en stærk pige som vokser med opgaverne.

Mary Jane Auch: Iskold sommer i vildmarken, 2. del i serien. Oversat af Nete Eickhoff. Gyldendal, 1999. Originaltitel: Frozen summer

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. det er en rigtig god bog